Boys Noize

Er du en af dem, der OD’ede på fransk snavsetechno i 2007, behøver du måske ikke læse videre her. For Alexander Ridha har ikke flyttet sig voldsomt fra udgangspunktet ‘Oi Oi Oi’. Toeren surfer videre på bølgen af den elektroniske distortion, Justice initierede for tre år siden. Lyden er stadig giftigt metallisk, larmende og forvrænget. Den karakteristisk voldsomme energi er dog paradoksalt nok tonet ned på ‘Power’, ligesom albummet har et minimum af de fantastisk febrilske dancefloorfillers, som debuten til dels præsterede.

Tempoet er sat markant ned, og lyduniverset er pletvis mere varieret. På blandt andre ‘Starter’ og ‘Nott’ møder vi Boys Noize, som vi kender det, men på numrene ‘Nerve’, ‘Sweet Light’ og ‘Jeffer’ blandes støjen med noget mere stramt, enkelt og electro-houset, som i bedste fald er forfriskende og videreudviklende.

Det futuristiske robottema, som synes at gennemsyre genren, bliver dog lidt for tykt på ‘Power’. Man føler sig nogle steder hensat til soundtracket til en sci-fi-space/militær-b-film. Særligt på ‘Trooper’ som bombarderer med marchoptagelser, trommeskud og rumfilms-lyde. Eller ‘Kontact Me’ hvor en robotstemme repeterer »Come with me, do you remember?« Og ja, det gør vi, men det var bedre, da det havde mere, ja, power.