Netflix’ første interaktive serie bliver et overlevelsesprogram med britisk eventyrer

Netflix’ første interaktive serie bliver et overlevelsesprogram med britisk eventyrer

Sidste uge udtalte Netflix’ produktdirektør Todd Tellin, at streamingkanalen fremover vil satse mere på interaktive fortællinger i kølvandet på succesen med ‘Black Mirror: Bandersnatch’, der gav seerne mulighed for at træffe valg for karaktererne.

Nu løfter Netflix allerede sløret for deres første planlagte interaktive serie, ‘You vs. Wild’, der får premiere 10. april. Som titlen antyder, har vi et natur- og overlevelsesprogram i vente – med den britiske eventyrer Bear Grylls i centrum.

Bear Grylls er især kendt for sin medvirken i serien ‘Man vs. Wild’, der blev sendt på Discovery Channel fra 2006 til 2011. ‘You vs. Wild’ er derfor en passende titel på Netflix’ nye satsning, hvor det helt er op til dig, hvordan Grylls skal klare sig gennem farligt terræn.

Netflix har offentliggjort en sjov forsmag på seriens interaktive elementer i form af en række korte Youtube-klip, der lader dig svare ja eller nej til en række spørgsmål for til sidst at ende i en kort teaser:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af