Tina Dickow

Hvorfor lave om på noget, der virker? Det kunne sagtens være Tina Dickows motto til sit nye album. Det startede som musik til den kommende film ‘Old Boys’ af Nikolaj Steen, men Tina Dickow kunne ikke dy sig og forsatte med at skrive sange, indtil der kom en rigtig plade ud af arbejdet. Og det fortryder den sølvblonde folksangerinde nok næppe nu, hvor hendes sjette studiealbum ligger færdigt. For hun holder samme høje kadence som vanligt.

I bedste ‘Into the Wild’-stil har Tina Dickow lavet et album, der er perfekt til ensomme vandringer ad lange lige, øde strækninger. Med pladens to instrumentale passager og masser af rum for eftertanke er der ikke mange centimeter mellem Eddie fra Seattles rygsækrejsende niveau og Tina fra Åbyhøjs ditto.

Det er en guitars akustiske fingerspil og den karakteristiske engelsksprogede vokal, der endnu engang driver det hele frem og i gennem de 13 skæringer, der kun sjældent bliver for selviscenesættende og indelukkede. Nyt er strygerarrangementerne, der på flere skæringer får lov til at stikke næbbet frem og tilføje lyden en ekstra glidende dimension. Enkelte numre kan heller ikke løbe fra, at de oprindeligt var lavet som underlægning til en film. Bortset fra det er det hele meget Dickow’sk.

Fremhæves bør ‘Swedish Skies’, der absolut ikke er noget styrtløb men snarere langsomt langrendsløb. Med sagte klaverakkorder og lilletrommeslag som skistave hiver Tina Dickow sig gennem den musikalske sne. Helt alene og med ondt i hjertet. Og så virker vejen til Gävle pludselig ikke nær så lang.

Tina Dickow er endnu engang – næsten – helt som vi kender hende. Men det gør det blot dette nye udspil mere imponerende. Musikken er nemlig hverken præget af genbrug eller slidtage. Tværtom viser hun igen, at hun er en af landets fineste sangerinder og sangerskrivere.