Sangen, jeg ville ønske, jeg havde lavet:
Gorillaz ‘Feel Good Inc.’
»Det er et nummer, som nærmest har fulgt mig dagligt siden jeg købte albummet ‘Demon Days’ i 2006. Nummeret formår at blande nogle ret legendariske ting ved at være et hiphop-track, som inkorporerer elementer, man ikke lige forbandt med hiphop på daværende tidspunkt. Hvilket gør nummeret sindssygt unikt. Der er et fedt drømmende univers og en smuk melodi i breakdown-stykket, hvor Damon Albarn synger, ligesom man får totalt optur over De La Souls rap. En smuk komposition i et unikt hiphop-track, der stadigvæk holder den dag i dag«.
Sangen, som gav mig lyst til at skrive mine egne sange:
Elton John ‘Your Song’
»Min mor arbejdede på biblioteket. Dengang gik man jo ikke på hjemmesider som for eksempel Ultimate Guitar. Man lånte nodebøger og lærte at spille sange derefter. En dag havde min mor så fundet en nodebog med Elton John, hvor ‘Your Song’ stod i. Den sang er lig med mig, der begynder at udforske klaveret og nærmest vokse op sammen med instrumentet og fører hen til de første spæde forsøg på at skrive sange selv. Det nummer har jo også bare de vigtigste grundelementer – klaver og vokal – som man starter ud fra«.
Sangen, jeg forbinder med mit barndomshjem:
The Doors ‘Light My Fire’
»Min far har psykopat mange plader, men han sætter næsten altid The Doors på og fortæller hver gang med stor begejstring om, hvor fede de er. Vi har også en tradition i familien, når mine brødre og jeg kommer hjem til jul, at vi hører debutalbummet med The Doors, mens vi pynter juletræ. ‘Light My Fire’ er et dejligt langt nummer, der jammer derudaf, så man når virkelig også at komme ind i en stemning. Den sang minder mig om at komme hjem og være sammen med familien«.
En sang, jeg også hører om 50 år:
Simon & Garfunkel ‘The Sound of Silence’
»Der har jeg valgt en sang, som i øvrigt allerede har eksisteret i mere end 50 år. Dette nummer har måske en af de bedste melodier og fedeste tekster, der nogensinde er skrevet – ligesom det musikalske udtryk, pop og folk, er genrer, der aldrig dør. Man kan altid sætte ‘The Sound of Silence’ på, og det vil jeg helt sikkert også gøre om 50 år, når sangen er over 100 år gammel«.
En sang, jeg kan spejle min egen perfektionisme i:
Arctic Monkeys ‘Do I Wanna Know?’
»Jeg er meget fascineret og inspireret af de valg, der er taget i produktionen. Det er ret vildt, at et band, der kommer fra garagerock, nu implementerer r’n’b-kor med heftig rumklang og håndklap, der lyder som lilletromme. Når det så endelig får lov til at rocke ud, sker det med en virkelig god trommeproduktion. Der er taget nogle specifikke valg i opbygningen, som jeg synes er meget kloge. Ligesom Radioheads ‘Everything In Its Right Place’ er det et fucking catchy nummer, som giver sig selv lov til at vokse, holde igen og knalde igennem«.
Den bedste sang at høre i tourbussen:
Tye Tribbett ‘Better’
»Her tager jeg jo også hensyn til mine kære band buddies, og selv om den ligger i hård konkurrence med det sindssygt fede amerikanske funkband Vulfpeck, er valget faldet på sangen ‘Better’, som er udgivet i en liveversion med gospelsangeren Ty Tribbett. Det er et latterligt godt gospelnummer, hvor progressionen, tromme-fills og koret bare lyder pissefedt. Det nummer sætter vi tit på, når vi er på vej til et job, fordi man helt automatisk bare får en spirit op at køre«.
En sang, hvis tekstunivers slår mig bagover:
Father John Misty ‘Bored in the USA’
»Generelt er hans tekstunivers vildt imponerende og giver stof til eftertanke. Når han bruger kunstig publikumslatter, mens han synger »Keep my prescriptions filled and now I can’t get off«, er det jo på en måde comedy, men samtidig også sørgeligt og sandt. Det er en meget trist sang, der beskriver og rammer en håbløshed, fordi intet tænder ham længere i omgivelserne omkring ham. Der ligger også en dobbelthed i referencen til Bruce Springsteens ‘Born in the USA’, som jo også er en kritisk sang om det amerikanske samfund. Jeg kan fandeme mærke Father John Misty i dette nummer«.
Sangen, der giver mig gåsehud hver gang:
Coldplay ‘Fix You’
»Der er noget specifikt forbundet med den sang. Jeg sang den i kirken til min farfars begravelse og kunne nærmest ikke selv holde tårerne tilbage. Sangen passede meget fint med min farfars afsked, fordi han havde passet min farmor, inden hun døde. Der er mange ting i sangen, der spejlede ind i deres forhold. Så hver gang, jeg hører ‘Fix You’ nu, er jeg tilbage i den kirke, og jeg får det virkelig skidt, men også godt. For selv om man kan mærke tristheden, har sangen samtidig en slutning, der opløfter én«.
Sangen, jeg sætter på, når jeg er ked af det:
Jack White ‘High Ball Stepper’
»Når jeg sætter musik på, er det faktisk for at komme ud af en nedtrykt følelse. Jeg kan ikke mindes at have sat en trist sang på, når jeg var ked af det. Det ligger mere i min natur at forsøge at rejse mig og få en vred energi ud i stedet for. Derfor har jeg valgt dette heftigt fede rocknummer, fordi jeg har brug for at høre noget tråd, der får drejet tristheden. Vrede kan jo være en handlingsorienteret følelse, hvor man kommer videre med sine negative følelser, råber ‘for helvede, noget lort!’ og løber en tur bagefter«.
Sangen, der gav mig lyst til at synge:
Ben E. King ‘Stand by Me’
»Der er vi helt tilbage i 4-5. klasse, hvor vi på skolen skulle spille denne klassiker til en morgensamling. Da der skulle uddeles roller, var jeg frisk på at synge. Jeg husker tydeligt, at mine forældre også var der, og jeg lagde mærke til deres reaktion, som virkelig udstrålede: ‘That boy can sing!’ Det var den oplevelse, som gav mig lyst til at synge, for efterfølgende var det altid mig, der rakte hånden op, når vores lærer spurgte, hvem der havde lyst til at synge«.
Læs interview: »Martin Hedegaard er ikke udelukkende ham den smilende«