As We Fight

As We Fight’s debutalbum ‘Black Nails and Bloody Wrists’ er ikke et album, du sidder stille og drikker the til. Det er tværtimod et uhyggeligt fysisk album, der rammer dig dybt i mellemgulvet, når du sidder foran anlægget, og får dig til at gå i en uden tvivl tåbelig, fjedrende taktfast rytme, når du bevæger dig rundt på gaden med dyret i hørebøfferne.

Bandet stammer fra Fredericia, dansk hardcores epicentrum, og det er måske derfor, at de kalder sig for et hardcoreband. Men bandet bevæger sig mere rundt i den noget tungere metalcore-genre med de tilhørende hamrende stortrommer og en til tider næsten episk guitarstil.

Et af bandets mest originale tiltag er deres brug af black-metallens hurtige unison-riffs. Det giver overraskede god mening, når As We Fight blander denne type riffs med metalcorens normale blanding af hardcore, trash og old school metal, og man kan næsten undre sig over, at der ikke er nogen, der har fået den ide noget før. Desværre har bandet en tendens til til at skamride tricket lidt for meget i løbet af albummet, hvilket ironisk nok gør, at deres mest originale tiltag kommer til at virke lidt brugt, når man har hørt pladen færdig.

Det er generelt et problem for As We Fight, at visse opbygninger og strukturer minder meget om hinanden, og nogle af numrene sætter sig derfor aldrig rigtig fast i hukommelsen. Men man tilgiver dem nemt, når de slynger et nummer som ‘Ignite the Fire’ ud i hovedet på én. Her går bandets blanding op i en højere enhed, og et af albummets få melodiske riffs kaster en stråle af rå skønhed over bandets ellers hudløst hårdtslående univers.