Pink Grease

Sofaen er vel ikke det bedste sted at lytte til Pink Greases album-debut ‘This Is For Real’. Ikke kun fordi det er et irriterende sted at miste kontrol over sine knæskaller, men bandet virker nok bedst på scenen eller i højttalerne over et pakket dansegulv.

Beslutter man sig alligevel for sofaen, kan man lade sit dagdrøms-alter ego klaske ned på et diskotek i Sheffield, hvor gulvet danser porno-erotisk til disko fra enden af halvfjerdserne, og disc jockeyen morer sig med at spille Iggy Pop. Samtidig.

Klædt i lilla og gult spotlys afviser du diskodronninger, mens du arrogant børster smuds af læderjakken og tænker på slå-sex. Samtidig.

Det gør Pink Grease selv, og i et par lange sekunder efter ‘Super Fool’ får man lydkulissen i ørene. Inspirerende er også ‘Fever’, der med lys “hueh!” og “shm’on” får dig til at klæde om til bar overkrop og ønske du var én ud af 400 i samme udklædning på meget lidt plads. Godt gået af en studieplade.

Pink Grease bliver ved og fortsætter og kører videre, og i længden bliver det simpelthen for energisk og punkdisket og udmattende til, at pladen kan udfolde sine 40 minutter på én gang. Men har du pauseknap, privatfest og smådøve underboer, så hørm ned og køb den med dig. Frækkert.