Leonardo DiCaprio er efterhånden verdens eneste reelle filmstjerne. Hans navn alene kan finansiere en film og få publikum verden over til at indløse billetter i hobetal – se bare på en på papiret ‘smal’ film med stærke Tarkovskij-inspirationer som Alejandro G. Iñárritus 156 minutter lange ‘The Revenant’, der solgte billetter for over 533 millioner dollars på verdensplan.
Men med stor magt kommer også et vist ansvar. I kølvandet på en artikel i The Hollywood Reporter, der tegner et glansbillede af DiCaprios beundringsværdige karriere, har en række prominente filmkritikere kritiseret skuespilleren for kun at arbejde sammen med relativt sikre instruktørkort – og navnlig ingen kvinder siden 1995.
Filmanmelder for The Guardian og Variety, Guy Lodge, har skrevet en nu viral kritik af skuespilstjernen på Twitter, hvor han særligt pointerer, at DiCaprio burde lægge en del af sin energi på mere risikofyldte projekter, som ellers ville have svært ved at blive finansieret:
»Det er alt sammen meget godt, og der er kommet noget fint arbejde ud af det, men jeg ville ikke kalde hans valg eventyrlige: Kæmpemæssige prestigeproduktioner fra de store studier med etablerede mandlige instruktører. Han har ikke spillet med i en film af en kvindelig instruktør siden 1995, hvilket jeg ikke synes er insignifikant. Jeg kan godt lide, at han er kræsen og uimodståelig over for franchises: Han har udspillet sin karriere godt. Men på det niveau af stjernestatus har han slagkraften til at få mere udfordrende idéer (og talenter) realiseret«.
Journalisten Keyleigh Donaldson fra blandt andet Screenrant stemmer i og kalder ham »den sikreste skuespiller i Hollywood«.
Skuespilleren Zoe Kazan (‘The Ballad of Buster Scruggs’, ‘The Big Sick’) blandede sig også i diskussionen på Twitter og fremhævede, at det virkede som et bevidst valg, når store skuespillere vælger ikke at arbejde med kvinder:
»Ja, der er mange flere mandlige filmskabere i verden, specielt nogle med magt. Men når man tænker på, hvor mange kvindelige instruktører, jeg har arbejdet med i min relativt korte karriere, så virker det som et egentligt valg, mange mandlige filmstjerner træffer, om ikke at arbejde med nogen/mange«, skriver hun og tilføjer:
»Grunden til, at det her er vigtigt, er fordi, der kun findes en håndful filmstjerner, der kan få en film med et bestemt budget finansieret. Så hvordan de bruger deres magt, hvilke historier de vælger at støtte… det har en effekt på, hvad der ender på lærredet«.
Leonardo DiCaprio er snart aktuel herhjemme i Quentin Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood‘, der har dansk premiere 15. august.
Læs også: Jennifer Lawrence skal spille hovedrollen i mesterinstruktørs nye gangsterfilm
This is all well and good, and some fine work has come out of it, but I wouldn’t call his choices adventurous either: huge studio prestige productions with established male directors. https://t.co/a1MJo04T9y
— Guy Lodge (@GuyLodge) July 22, 2019
He is the safest actor in Hollywood. Not that many major American names on his level truly take risky or dangerous roles, but I wouldn't say he risks much working consistently with Scorsese, QT, Inarritu, etc.
— Kayleigh Donaldson (@Ceilidhann) July 22, 2019
Yes, there are more male filmmakers out there, especially ones being handed a mantle of power. But given how many female directors I’ve worked with in my relatively short career, it seems like a real *choice* so many of these male movie stars have made, not to work with any/many
— zoe kazan (@zoeinthecities) July 22, 2019
anyway, *he* is not alone in this by any stretch of the imagination! there’s a slew of dudes (and women!) who could do a lot better.
— zoe kazan (@zoeinthecities) July 22, 2019