I går blev ASAP Rocky tiltalt for simpel vold, efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end tre uger. Og det er en beslutning, der bestemt ikke huer Donald Trump, som i løbet af den seneste uge har valgt at engagere sig personligt i sagen.
På Twitter skriver den amerikanske præsident, at han er »utroligt skuffet over premiereminister Stefan Löfven for ikke at reagere. Sverige har svigtet det afroamerikanske fællesskab i USA«.
Trump blev involveret i den højprofilerede sag efter, at Kim Kardashian og Kanye West opsøgte hans rådgivere og bad præsidenten om at handle. Kort tid efter fik Trump en telefonsamtale igennem med Löfven, hvor han tilbød at betale Rockys kaution, selvom det svenske retssystem ikke opererer med kaution. Her slog Löfven også fast, at ingen er hævet over loven i Sverige, hvorfor han ikke kan gøre en undtagelse i Rockys tilfælde.
Trump skriver desuden: »Giv ASAP Rocky hans frihed. Vi gør så meget for Sverige, men det lader ikke til at virke den anden vej rundt. Sverige burde fokusere på sit rigtige kriminalitetsproblem«.
Mange har spekuleret i, at Trump udelukkende har valgt at engagere sig i denne mediebevågede sag, som et udspekuleret led i hans præsidentkampagne frem mod 2020.
ASAP Rocky står til op mod to års fængsel, skulle han blive dømt for simpel vold. Retssagen forventes afholdt inden for tre uger.
Læs også: ASAP Rockys påståede offer bliver ikke selv sigtet
Very disappointed in Prime Minister Stefan Löfven for being unable to act. Sweden has let our African American Community down in the United States. I watched the tapes of A$AP Rocky, and he was being followed and harassed by troublemakers. Treat Americans fairly! #FreeRocky
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 25, 2019
Give A$AP Rocky his FREEDOM. We do so much for Sweden but it doesn’t seem to work the other way around. Sweden should focus on its real crime problem! #FreeRocky
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 25, 2019