Quentin Tarantino er blandt mange andre ting kendt for sin forkærlighed for vold og kulørt dialog, og han og Scorsese må være de instruktører i nyere tid, der har sat flest fucks og shits på lærredet i amerikansk film.
Nu har journalist Garret Gravely for The Daily Observer gjort sig umagen at tælle op, hvor mange bandeord man kan finde i Tarantinos film. Og her er lidt highlights:
Der bliver sagt »fuck« 901 gange – og »shit« 295 gange.
Topscorer er debuten ‘Reservoir Dogs’, som havde 269 »fucks« – ‘Pulp Fiction’ besad 265. Her skal det indskydes, at Scorseses ‘The Wolf of Wall Street’ slog rekord med 506 gange »fuck«.
‘Pulp Fiction’ er Tarantino-filmen med flest bandeord i alt – 431 stk.
Faktisk er hans tre første film – ‘Reservoir Dogs’, ‘Pulp Fiction’ og ‘Jackie Brown’ – også dem med flest bandeord. ‘Inglourious Basterds’ er hans mest stuerene film med blot 38 bandeord. Det kan antyde, at Tarantino er blevet mere stueren med årene, men i hans nye film, ‘Once Upon a Time in Hollywood’ får »fuck« dog et comeback – det bliver sagt 121 gange.
‘Django Unchained’ bruger udtrykket »nigger« 110 gange, mens det optræder 35 gange i både ‘Jackie Brown’ og ‘The Hateful Eight’. Tarantinos brug af ordet er blevet flittigt diskuteret.
‘Once Upon a Time in Hollywood’, får dansk premiere 15. august.
Læs også: Alle Quentin Tarantinos film, rangeret fra værst til bedst
