Alle store børn og teenagere jeg kendte i det vestsjællandske hjerteland så ’Beverly Hills 90210’ i 90’erne. Alle. Hvad end de kultiverede intens hate-watching eller dyrkede serieskaber Aaron Spellings univers med feberhed fanfanatatisme.
Fra de tidligste klassetrin delte pigerne sig op i hardcore Team Kelly og Team Brenda-lejre, mens bløde Brandon-typer drømte om at være daredevil Dylan, og lige præcis nul seere heppede på melodramatiske Donna. Kliken fra klodens tilsyneladende mest solbeskinnede postkode prydede alt fra penalhuse til plakater i Anders And-bladet, og seriens intromusik udgjorde den obligatoriske underlægningsmusik til min generations formative ungdomsår henslængt på barndomshjemmets sofaer.
Man kan med største selvfølgelighed pege fingre ad mangt og meget i ’Beverly Hills 90210’, fra det til tider tåkrummende skuespil til overvægten af intrigant tøsefnidder, den nærmest incestuøse mængde af seksuelle relationer i en vennegruppe med maks 10 medlemmer og alle tiders mest snusfornuftige Walsh-forældre. I den aktuelle meta-genoplivning ’BH90210’ tager skuespillerne bag veloplagt pis på både seriens mest klæge troper såvel som deres egen støvede ikonstatus, men som sidevogn til satiren er det også værd at huske på det aftryk, seriens mere alvorstunge tematikker satte på sit publikum.
Jeg fortabte mig ivrigt i karakterernes ufatteligt eksotiske L.A.-hverdag, når jeg burde have lavet brøkregning i det blege danske vinterlys, og jeg vil vove at påstå, at det kom min personlige præpubertære udvikling til mindst lige så stor gavn. For i en tid, hvor underholdningsudvalget var en 50. del så varieret som i dag (et knivskarpt regnekyndigt estimat), var ’Beverly Hills 90210’ meget mere end ’bare en serie’ for sultne mindreårige kulturforbrugere. Den var en kilde til uendelig livsvisdom om venskaber, sex, moralske faldgruber og forhold serveret af de sejeste, mest glamourøse surrogatstoresøstre og brødre, et barn i Holbæk og omegn kunne forestille sig.
Her er de fem vigtigste lektier, mit barnejeg tog med sig fra ’Beverly Hills 90210’:
1. Lækre kærester kan også begå vold
Voldelige mænd er ikke nødvendigvis udstyret med horn i panden og beskidte wifebeaters: De kan også ligne svigermors drøm og synge søde popsange med sørgmodige ’Kom og elsk mig’-øjne.
Den besked gik rent igennem, da Donnas (Tori Spelling) on/off sangerkæreste Ray Pruitt (eller bare Prut, som vi kaldte ham i min klasse) ikke alene viste sig som et ledt røvhul i femte sæson, men også sprang ud som voldsmand og skubbede Donna ned ad en række trapper i afsnittet ’PS: I Love You, Part 2’.
Uanset hvad man måtte mene om Donna – og hun var ved Gud aldrig min favorit – var Donna/Ray-plottet et af seriens vigtigste, og historien tog sig god tid til at bygge en foruroligende stemning op, mens Donna igen og igen forsvarede sin temperamentsfulde kæreste (spillet af sanger Jamie Walters, hvis manager formentlig ikke helt havde gennemtænkt image-diskrepansen i at lade sin hjerteknuserklient flyve et misogynistisk rødt flag).
Måden, den følelsesmæssigt umodne barnekvinde Donna blev tromlet af overlegne Rays manipulation og isolerede sig fra sine bekymrede venner, gav stof til eftertanke og highlightede konkret en række advarselssignaler for ligesindede kvinder i utrygge forhold såvel som deres pårørende.
2. »Guns are not toys«
Stoffer er noget lort. Det samme er gambling, diætpiller, fuldekørsel, eksamenssnyd, forretninger med mafiaen og ubeskyttet sex. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
I sin lange løbetid kulegravede ‘Beverly Hills 90210′ alle tænkelige faldgruber for letfordærvelige teenagere, men der var særligt én scene, vi snakkede om i dagevis i frikvartererne i de helt unge klasser. Den, hvor purunge Davids (Brian Austin Green) bedste ven, outsideren Scott (Douglas Emerson), kommer til at skyde sig selv til sin egen 16-års fødselsdag. Med sin fars pistol. Afsnittet ’The Next Fifty Years’ jog en gevaldig våbenskræk i livet på mig og mine venner, alt imens det som forventet gav anledning til en række debatter om våbenlovgivning i det amerikanske, symbolsk anført af Andrea og Brandon, der kaster sig ud i en ophedet diskussion om, hvordan skoleavisen bedst ’dækker’ dødsfaldet (bør man bringe et sensitivt personportræt eller en sydende samfundskritik?).
Set i bakspejlet fungerer afsnittet selvsagt også som en affyringsrampe for Davids storyline og inkludering i gruppen, der først lærer at behandle ynglingen som en ligeværdig frem for blot en irriterende lillebror, da Scotts død minder alle om, at man skal huske at tale pænt til de levende. Et noget brutalt offer for Scott, kunne man mene, men afsnittet brændte sig immervæk fast på min og mine ligesindedes nethinder som et af de mest chokerende fra seriens første, relativt uskyldige år. Intet privilegie kan værne dig mod tankeløshed.
3. Kvinde, kend dit bryst
Jeg mindes ikke, at jeg overhovedet havde hørt om brystkræft, før jeg så afsnittet ’It’s Only a Test’ i første sæson, hvori Kelly (Jennie Garth), Donna (Tori Spelling) og Brenda (Shannen Doherty) tjekker sig selv for knuder i brysterne. Men jeg kan love for, at jeg og alle veninderne i 5.a. fik mærket efter (spoiler: Der var ikke meget at komme efter dengang), da Brendas bekymrede udtryk afslørede, at hun havde fundet noget.
Ikke alene guidede pigerne til, hvordan man selv kan føle sig frem til knudret væv, episoden forklarede også, at det naturligvis langt fra er alle knuder, der er ondartede – som Brenda heldigvis erfarede efter en biopsi. Budskabet: Brystkræft skal tages seriøst, og kvinder bør holde øje med eventuelle forandringer, især hvis de som Brenda tidligere har haft kræft i familien.
At Shannen Doherty selv årtier senere skulle få brystkræft, var sørgeligt paradoksalt.
4. Ikke alle BFF’s er for evigt
Der var ikke den venindeduo eller bromance, der ikke blev seriøst udfordret fra tid til anden i ’Beverly Hills 90210’, men rigtige venner kommer altid ud på den anden side af kontroverserne. Brandon (Jason Priestley) var jaloux på Dylans (Luke Perry) rigdom, mens denne til gengæld higede efter Brandons trygge familieliv, og fyrenes sociale forskelligheder lagde grund til flere skænderier – men de havde altid hinandens ryg, og opskriften var naturligvis 100 procent ærlighed og respektfuld kommunikation, når bølgerne havde lagt sig.
Andre måtte acceptere, at de som Kelly og Brenda aldrig blev kompatible, og man kunne øffe, at ’90210’ lidt for ofte pustede til fordommene om, at kvinde er kvinde værst, så snart der er smækre bad boys i farvandet (Dylans skyldspørgsmål i fejden blev bemærkelsesværdigt underkendt). Men det seriehistoriske uvenskab mellem de to Queen Bees var aldrig sort-hvidt, idet Kelly og Brenda gik fra naive highschool-veninder til unge, meget forskellige kvinder, der slutteligt skiltes på nogenlunde god fod med erkendelsen af, at de aldrig ville komme til at leve op til teenagealderens insisterende blåøjede BFF-idealforestilling om, hvilken rolle de burde spille i hinandens liv. Get real og giv slip, piger.
5. »I choose me«
Mange år før Samantha Jones slog op med The Absolute Hunk Smith i ’Sex and the City’-filmen med ordene »I love you, but I love me more«, viste Kelly vejen i sæson fem-afsnittet ’Hello Life, Goodbye Beverly Hills’. Seriens blonde prinsesse huskes måske nok bedst for sine romancer med Dylan og Brandon, men i et af Kellys mere tænksomme girlpower-øjeblikke, valgte hun begge fra for i stedet at fokusere på sig selv.
Min romance-hungrende seerindignation over afvisningen af særligt drømmefyren Dylan rasede (han havde købt jordomrejsebilletter, dammit!), men samtidig steg min søsterrespekt for Kelly intuitivt i graderne: Folk – og særligt lækre fyre – vil hive i dig fra alle mulige retninger, formanede ’Beverly Hills 90210’ mig, men du behøver ikke at please deres forventninger og behov. Du er nok.
Kellys klarsyn var naturligvis et flygtigt solstrejf, inden næste forholdskrise bankede på, og flere serieår senere endte hun som bekendt sammen med Dylan efter også liiige at have dumpet Brandon ved alteret, bevares. Men vejen dertil var belagt med en spæd ny tro på eget værd, for hende og for alle pigerne i 5.a.
‘Det nye reboot ‘BH90210’ kan ses på C More og TV 2 Play.
Læs også: Farvel, Luke Perry – min første ægte tv-kærlighed
Læs også: Første indtryk af ’Beverly Hills’-rebootet: Overraskende god – hvis de ellers kunne spille skuespil