Arcade Fire ‘The Suburbs’

Tre et halvt år efter at have besunget apokalypsen på ‘Neon Bible’ er et af det nye årtusindes største indie-navne omsider tilbage.

Og ligesom på de foregående plader er tredje langspiller bundet sammen af et overordnet koncept – denne gang livet i forstæderne – der fungerer som tematisk ramme og giver en stærk sammenhængskraft til det nye kuld sange.

Det første, der slår én, er en nyfunden ro i Win Butlers sangskrivning. Kvaliteterne i både titelnummeret og sange som ‘Modern Man’ og ‘Wasted Hours’ er mere subtile og er ikke båret af de massivt ornamenterede arrangementer, som Arcade Fire ellers har gjort til deres adelsmærke. I stedet trækkes der klædeligt på en ærkeamerikansk musiktradition, som skylder mere til Neil Young og Tom Petty, end til den canadiske indiescene, som bandet i sin tid udsprang af.

Med hele 16 numre og en spilletid på en time er ‘The Suburbs’ septettens længste og mest varierede plade. Numre som ‘Ready to Start’ og ‘We Used to Wait’ byder på klassiske Arcade Fire-dyder, mens der andre steder trakteres med fyrrig proto-punk på ‘Month of May’ og flirtes med synthpop på ‘Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)’. Men selv om bandet føjer nye facetter til udtrykket, lyder de stadig umiskendeligt som sig selv. Og det er der absolut ingen grund til at begræde.

‘The Suburbs’ er i al sin vælde et stærkt forsvar for albumformatet, hvor helheden er større end summen af de enkelte dele. Vel er det en stor mundfuld, men belønningen er stor for den, der vælger at følge Arcade Fires bjergtagende rejse ud i forstæderne.