My Name Is Legion

Siden Rasmus Poulsen i 2008 som solist fik hul igennem til radio og skrevne medier, er My Name Is Legion blevet til en kvintet. På trods af den femdoblede størrelse er stilen stort set den samme. For som Rasmus Poulsen selv så kækt har proklameret, har han som kunstner en sort sjæl og et neonfarvet hjerte. Sort rent tekstuelt, neonfarvet rent musikalsk.

Dog lader det til, han ikke har særlig meget på sit neonhjerte. I hvert fald skylder han sine lyttere at komme lidt længere rundt i tematikkerne end bare den samme gamle smøre om kærlighed og mangel på samme, når man lægger så stort fokus på teksterne, som My Name Is Legion gør. Særligt den blødsødne og lidt for simple ‘Call You’ og anonyme ‘Dead Soul’ står for skud.

Når My Name Is Legion derimod lader tekst være tekst og musikken spille, beviser de, at de formår at skrue glimrende numre sammen i den techno/trancede ende af synthpop-skalaen. ‘A Dark Side of Beauty’ og ‘Idiot’ er fede numre, der netop kombinerer den fængende melodi med dybde, som det øjensynligt er hensigten. Så de problemer Rasmus Poulsen og co. kæmper med, kunne de sagtens have kalibreret sig uden om med et andet fokus.