Bruce Springsteen

Efter 1975-mesterværket ‘Born to Run’ havnede Bruce Springsteen i stridigheder med sit management, der forhindrede ham i at indspille musik indtil ‘Darkness on the Edge of Town’ fra 1978. Springsteen skrev dog stadig sange, hvorfor der til optagelsen af sidstnævnte var i omegnen af 70 sange at vælge mellem, og det er 21 af disse, som her udgives for første gang.

Langt fra at være en samling skitseprægede outtakes for fans er ‘The Promise’ snarere at betragte som ikke bare et, men to tabte album. Springsteen var ved at profilere sin sangskrivning, og en del af disse glemte perler blev måske udeladt, fordi de blev vurderet som lidt for kærlige genreøvelser, men ikke mange er ligeså eminente fortolkere af den amerikanske sangtradition som Springsteen, hvilket ‘The Promise’ gavmildt beviser. Her får Buddy Holly (‘Outside Looking in’) og Roy Orbison (‘The Brokenhearted’) en værdig plads ved siden af Dan Penn (‘Wrong Side of the Street’) og 60’ernes soul fra Stax (‘It’s a Shame’), ikke sjældent i et pragtfuldt storladent Wall of Sound-lydbillede.

Det er også her Springsteen for alvor tager fat i den empatiske skildring af vindblæste skikkelser, hvis lod det er at rammes hårdt, når de allerede er nede, som i det episke titelnummer der forgriber ‘The River’. Og nu er det endelig også muligt at høre de elskede live-sange ‘Because the Night’ og ‘Fire’, sådan som de skulle have lydt, hvis de var udkommet dengang.

For alle, der nogensinde har følt suset af et majestætisk omkvæd eller fået kuldegysninger af de levende fortællinger i en Springsteen-sang, er ‘The Promise’ som at drikke af den hellige gral. For alle andre er det et helt essentielt indblik i en mildest talt spændende periode for en af de største sangskrivere i rockhistorien.