Min stil: Mød Jeuru, dansk modes nye yndling: »Jeg har taget en masse swagger med fra gaden«

Det blæser en halv pelikan, da jeg møder Jeuru for første gang. Vi er ved Christiansborg. Han og fotografen Emilia Staugaard er allerede i gang med at skyde billeder af det første af de outfits, vi har bedt Jeuru om at tage med.

Han er høj, større end jeg troede, og tydelig fotovant, som han smyger sig i sine medbragte klæder fra Mark Kenly Domino Tan og poserer med den største naturlighed.

Det er ikke svært at forstå, hvordan han på rekordtid er blevet en af den danske modebranches nye kæledægger, og var det ikke for hans ubestridte sangtalent, havde han nok levet fint som model.

Han har jakkesæt på og bar mave under blazeren, som blot er en af grundene til, at Jeuru hurtigt har formået at stikke hovedet frem i det københavnske kulturliv. En ituklippet wife-beater og en do-rag er også blandt nogle af de faste stilelementer, han ofte iklæder sig, når han leger med kønskoder og holder liv i sit amerikanske ophav.

Fandt hjem ved et lykketræf

Jeuru er vokset op hos sin bedstemor i Queens, men da hans forældre blev skilt, blev familien splittet, og han boede siden uden sine søskende i Virginia, inden han som 13-årig måtte tage til New York for at bo hos sin far, som Jeuru beskriver som voldelig og homofob.

»Jeg har altid troet, at min opvækst var ret normal, men når jeg ser tilbage på det, var der mange fundamentale ting, som jeg manglede. Men det er okay. Det hjalp mig kun til at blive den, jeg er i dag«, forklarer Jeuru.

Først da han som 22-årig arbejdede for brandet Rachel Comey og mødte den danske designer Yvonne Koné, fandt han endelig det hjem, han havde manglet i sin opvækst.

»Jeg prøvede at få hende som klient, men inden jeg vidste af det, var hun min mor. Det var ikke planlagt, men vi blev lynhurtigt virkelig tætte. Hun blev familie for mig«, fortæller Jeuru.

»Hele Koné-familien overbeviste mig om at komme og besøge dem til jul i Danmark, og jeg vendte aldrig tilbage til USA igen. Det skete i udgangen af 2016, og når jeg ser tilbage på det nu, var det den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget«.

Yvonne Koné er også årsagen til, at Jeuru mødte sin nu yndlings danske designer. Hun er bedste venner med Mark Kenly Domino Tan, og vi sidder nu i Yvonnes butik i Store Strandstræde – bare få meter fra den butik, Mark Tan åbnede sidste år.

Jeuru optrådte til Mark Tans show ved modeugen i januar, og forkærligheden for den danske designer fornægter sig ikke. Næsten alt, han har taget med til vores fotoshoot og interview, er fra Marks kollektioner.

Et gennemgående tema er de skræddersyede åbne jakkesæt, der bringer tankerne hen på Grace Jones, og Andy Warhol-musen er da også den første, Jeuru tænker på, når snakken falder på hans inspirationer, inden han i flæng nævner Prince, Rick James, opvæksten i New York og generelt 70’erne som inspirationskilder.

»De havde så meget sexappel dengang, så meget badass-attitude. De gav ikke en fuck«.

Drømme om hus og eget pladeselskab

Det er ikke kun 70’erne, der har været med til at forme Jeuru og hans stil. Også en nutidig superstjerne som Rihanna har inspireret ham, og han tøver ikke med at sætte baren højt, når snakken falder på fremtidsudsigterne.

»Jeg vil gerne kunne samarbejde med forskellige brands. Rihanna har gjort det fantastisk med sine collabs med Puma og Stance. Hun byggede et imperium og brugte sin indflydelse til at nå endnu længere ud. Det er det, jeg gerne vil«, siger han.

»Jeg håber stadig, jeg skriver og laver musik om ti år, men jeg ser mig selv mere investeret i forretningsdelen af både musik- og modeindustrien. Forhåbentlig har jeg mit eget pladeselskab, og så vil jeg gerne købe et hus, tror jeg«.

Swagger fra gaden

Jeurus historier fra barndommen vidner om, at han ikke har haft det let. Alligevel har han let til smil, er nærværende, charmerende og fattet. På mange måder virker det, som om han har formået at få det bedste ud af de dårlige situationer og efterladt de værste minder i Queens.

»Jeg har kunnet tage en masse swagger med fra gaden og implementere det i mit liv i dag. Det har givet selvtillid og uden opvæksten på gaden er jeg ikke sikker på, at jeg ville have en chance for at passe lige så godt ind i modeverdenen«, siger han.

»Både streetwear- og highend-moden er meget inspireret af den afroamerikanske streetkultur. Hvordan vi bærer os selv, vores lingo, og hvordan vi matcher ting. Jeg har tit en anden forståelse for, hvor inspirationen stammer fra. Og alle i the hood vil gerne se godt ud. Det er det eneste, det handler om der«.

Har forholdet til din far givet dig et forstærket behov for at stå op for dig selv og udtrykke dig, som du vil?
»Jeg har aldrig rigtig givet en fuck. Jeg gjorde, hvad jeg ville, da jeg var barn, og jeg tror, det skræmte en masse mennesker, at jeg var så ligeglad.

Min fars handlinger og måder at håndtere forskellige situationer på var noget, jeg altid vidste, jeg ikke skulle tage med mig. Det har aldrig gjort mig usikker på mig selv, men det fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om jeg var omgivet af de rigtige mennesker«.

Inden du flyttede herover, arbejdede du hos den amerikanske designer Rachel Comey. Hvor startede din fascination af mode?
»Min ældre bror, der er tre år ældre end mig, var meget involveret i den verden og studerede også mode i skolen. Vi delte værelse, og vores interesser smeltede hurtigt sammen. Jeg var 15 år på det tidspunkt.

Jeg har altid gået op i, hvordan jeg så ud, men det var først i den alder, at jeg fik øjnene op for, hvordan man kan bruge moden til at udtrykke sig kreativt«.

Hvordan bruger du så dit tøj til at udtrykke dig som musiker og kunstner?
»Mit tøj fungerer lidt som en anden rustning for mig. Det giver mig en chance for at vise verden, hvem jeg er. Jeg kan godt lide, at vi er hver vores, og at folk kan pege på gaden og kende mit individuelle udtryk«.

Danskerne er lidt kedelige

Da Jeuru stadig boede i USA, var det ikke uvant for ham at slentre ned ad gaden i lyserød pels, fortæller han. Det har han tonet lidt ned på, efter han er flyttet til den danske hovedstad.

Direkte adspurgt, om danskerne er lidt kedelige, tilstår han grinende: »Haha, ja, det synes jeg nok, de er. Der er meget normcore her i København. Jeg kan godt savne lidt individualitet. Drengene er lidt udtryksløse, og pigerne er super feminine med lange kjoler og blomsterprint. Jeg kan godt savne, at folk gør noget helt andet«.

Hvordan vil du beskrive din egen stil?
»En blanding af maskulin og feminin og med en lille smule attitude. Nej, en hel masse attitude faktisk. Jeg kan godt lide at føle mig sexet og sleek – men samtidig lidt laidback, som om jeg ikke rigtig giver en fuck«.

Hvilket item fra din garderobe kan du ikke undvære?
»Alle, der kender mig, ved det her. Jeg har et par Yves Saint Laurent-støvler, fra da Tom Ford var ved roret i start-00’erne. Jeg købte dem på eBay i 2015, og jeg har brugt dem nonstop siden«.

Kan du anbefale nogle shopping-destinationer i København?
»Jeg køber ikke så meget tøj, men hvis jeg skulle købe noget, ville jeg købe fra Mark Tan. Han er en fantastisk designer, og man får virkelig noget for pengene. Læder-accessories skal man selvfølgelig have fra Yvonne Koné«.

»Hvis jeg skulle nævne nogle butikker derudover, kan jeg godt lide Golden Age, København K eller Storm Fashion«.

Når han ikke har travlt med sin blomstrende musikkarriere, arbejder Jeuru som model og dj. De tre ting komplementerer hinanden godt, synes han.

»Man møder mange af de samme folk, men jeg har lært, at folk ser forskelligt på mig afhængigt af, om jeg dj’er, synger eller er model. Det bliver lidt mere nuanceret, og jeg kan godt lide, at folk får lov at opfatte mig som en mangesidig artist«.

Læs også: Min stil: Marie Boda: »Jeg skal ikke klæde mig på for nogen andres skyld end min egen«