Ved sidste måneds filmfestival i Venedig vandt ’Joker’ på overraskende vis Guldløven og imponerede kritikerne, der næppe havde forventet, at en spinoff i DC’s superhelteunivers skulle blive en af årets væsentligste film.
Todd Phillips’ fortælling har dog samtidig skabt stor debat, blandt andet fordi mange finder det problematisk, at man kommer til at sympatisere med den kommende superskurk.
De fleste kan dog blive enige om, at Joaquin Phoenix’ karakterarbejde som Arthur B. Fleck er filmens fyrtårn. Hans Joker er ifølge vores anmelder både »ynkelig, ødelagt og seriøst skræmmende«. Men hvordan har Phoenix gået til rollen – og hvordan forholder han sig til kritikken af, at ’Joker’ potentielt kan afføde vold i virkeligheden?
Todd Phillips har fortalt, at det ikke var med skuespillerens gode vilje, at filmen overhovedet opererede inden for DC-universet:
»Han brød sig aldrig om at sige navnet Thomas Wayne. Det ville have været nemmere for ham, hvis filmen havde heddet ’Arthur’ og ikke havde noget at gøre med alt det der. Men i det lange løb tror jeg, han forstod og accepterede det«, har Todd Phillips fortalt The New York Times.
Phoenix og Phillips havde mange lange samtaler, før skuespilleren gav sig hen – og manuskriptet skulle tilmed et smut forbi skuespillerens mor til gennemlæsning, inden han indvilligede.
Joaquin Phoenix er da også tidligere gået i en stor bue uden om franchises og blockbusters, men der var noget ved klovnekarakteren, han ikke kunne gennemskue – og det skræmte ham til at sige ja.
»Som regel får det at være bange for noget mig til at føle, at jeg skal følge det. Jeg havde så mange blandede følelser for karakteren. Og det kan jeg godt lide. Jeg tror ikke, vi har nok af den slags på film, især ikke i superheltegenren«, har han sagt til Indiewire.
Gennemlæsning eller ej
Selvom ’Joker’ er Phoenix første møde med en bredt appellerende franchise, ligger præstationen dog ikke langt fra Phoenix’ bagkatalog af mentalt udfordrede undermålere. Veteran-fotografen, der drikker af fremkaldervæsken og drages af et Scientology-lignende fællesskab i ’The Master’. Den sindslidende, voldsparate lejemorder i ’You Were Never Really Here’. Den barndomsbesværede, utilregnelige dusørjæger på prærien i ’The Sisters Brothers’.
Op til ’Joker studerede Phoenix videoer af mennesker, der lider af tvangslatter, for at perfektionere Arthur Flecks maniske grin, som trænger sig på under de mest upassende omstændigheder. Han læste op på narcissisme og kriminologi. Og han nærstuderede bevægelserne hos stumfilmstjernen Buster Keaton og Ray Bolger (fugleskræmslet i ’Troldmanden fra Oz’).
’Joker’ bliver på godt og ondt sammenlignet med Scorseses Robert De Niro-film ’Taxi Driver’ og ’The King of Comedy’, og netop De Niro er en af Joaquin Phoenix’ yndlingsskuespillere. Han er dybt inspireret af de 70’er-klassikere, som Todd Phillips film citerer flittigt:
»Når vi tænker på alle de fantastiske film fra 70’erne, var det ikke en genre (…). Det var ikke så meget, ’det her er et drama’. Det var bare en film. Eksempelvis er ’Dog Day Afternoon’ intens, hjerteknusende og fucking sjov. Og det er den slags film, jeg elsker. Og det er de film, jeg går efter«, har han fortalt Vanity Fair.
Robert De Niro medvirker som bekendt også i ’Joker’, og trods gensidig respekt var samarbejdet en smule anstrengt. De Niro ville gerne lave en fuld gennemlæsning af manuskriptet inden optagelserne, hvilket Phoenix slet ikke gad, har instruktør Phillips forklaret Vanity Fair:
»Bob (De Niro, red.) ringede til mig og sagde: ’Fortæl (Phoenix), at han er skuespiller, og at han bliver nødt til at være der, jeg kan godt lide at høre hele filmen, og vi skal alle sammen samles i et rum og så bare læse det’. Og så er jeg som en lus mellem to negle, for Joaquin er sådan: ’Der er ingen fucking chance for, at jeg laver en gennemlæsning«.
I sidste ende var det De Niro, der trumfede, og Phoenix måtte sidde gennemlæsningen igennem, selvom det ikke var med hans gode vilje. Fejden mellem de to blev afsluttet med, at De Niro lagde sine hænder om Phoenix’ ansigt, kyssede ham på kinden og sagde: »Det skal nok gå, bubbeleh«.
Bubbeleh betyder »lille dukke« på yiddish.
Metafysisk forbindelse med instruktøren
Ligesom han er kræsen i sine rollevalg, præger Joaquin Phoenix ofte i høj grad den endelige udformning af de projekter, han medvirker i. Efter sigende læste han kun manuskriptet til ’Joker’ igennem et par gange, hvorefter han aldrig så på det igen. Skuespilleren læste dermed aldrig Phillips efterfølgende to opdaterede versioner.
Alligevel var Phoenix indstillet på instruktørens frekvens. En dag foreslog han, lidt flov, om hans karakter ikke skulle have nogle dansescener.
»Altså ligesom i slutningen af manuskriptet?« spurgte Phillips tilbage. Den nye version havde skuespilleren som bekendt ikke læst, så det blev et udtryk for en nærmest metafysisk kommunikation med instruktøren.
Deres samarbejde affødte ideen om, at dansen optrådte i flere scener i løbet af filmen, blandt andet efter Arthurs første mord på tre Wall Street-fyre i en togvogn:
»Det var ikke blot et transformativt øjeblik for karakteren, men også for Todd og jeg, og hvordan vi arbejdede sammen på en måde, hvor vi følte os tilpas i at lade tingene folde sig ud og ikke kende svaret i en given scene. Vi begyndte at kommunikere uden at behøve at sætte ord på alting. (…) Vi var låst fast på den samme bølgelængde. Fik de samme ideer simultant – det er det bedste. Todd og jeg havde det virkelig meget. Det var uhyggeligt«.
Phoenix endte med at tabe sig omkring 23 kilo i forvandlingen til Fleck, et vægttab, der er på niveau med tidligere Oscar-belønnede transformationer som Matthew McConaughey som aidssyg i ’Dallas Buyers Club’ og Christian Bales nærmest livsfarlige udmagring til ’The Machinist’.
Skuespilleren argumenterede først for en fyldigere Joker-krop a la Jack Nicholson i ’Batman’ fra 1989, da han ikke var meget for at tabe sig – efter ’The Master’ beskrev han over for The New York Times udsultningen som »en forfærdelig måde at leve på«.
I sidste ende gjorde vægttabet det dog muligvis nemmere for Phoenix at udforske Flecks besværede psyke:
»(Vægttab) har en drastisk indflydelse på dig, ikke bare fysisk, men også følelsesmæssigt og mentalt, når man går i sulte-mode«, har han fortalt The Toronto Sun.
»Det gjorde mig hyperopmærksom på min krop. Jeg tror, det var en del af grunden til, at jeg kunne bevæge mig, som jeg gjorde«, har han videre fortalt Indiewire.
Udvandrede når han ikke følte den
Under optagelserne havde Joaquin Phoenix for vane at gå sin vej uden varsel eller forklaring.
»Midt i en scene ville han bare gå væk og gå ud, og de andre stakkels skuespillere ville tro, det var på grund af dem, og det var aldrig dem – det var altid ham, han følte den bare ikke«, har Todd Phillips fortalt New York Times.
Det var altså i højere grad kunstnerisk overophedning end divanykker, der fik skuespilleren til at forlade optagelserne. Hos ’Live with Jimmy Kimmel’ lavede han forleden selv sjov med ideen om, at han var en arrogant stodder på settet, i form af en prank, som af nogle blevet taget lidt for seriøst.
I den mere oprigtige afdeling (antageligvis?) kan presset dog godt blive så stort for skuespilleren, at han forlader lokalet. Det demonstrerede han under et interview med The Telegraph. Han blev tilsyneladende overrasket, da han blev spurgt ind til, hvorvidt han var bekymret for, at ’Joker’ »på en pervers måde kunne inspirere præcis den slags mennesker, filmen handler om, med potentielt tragiske konsekvenser«.
Det havde han åbenbart ikke skænket en tanke, og han vendte først tilbage til journalisten en times tid senere – dog uden at svare på spørgsmålet.
Andre steder har han mere beredvilligt forholdt sig til, hvordan man kan opfatte hans kontroversielle karakter. I et interview med magasinet IGN har han udtalt, at han ikke mener, at filminstruktører har ansvar for, at publikum fejlfortolker deres værker:
»Jeg tror, de fleste af os er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Dem, som ikke er, kan fortolke ting, som det lige præcis passer dem. (…) Jeg synes ikke, det er en filmskabers ansvar, at lære publikum om moral eller forskel på rigtigt og forkert. Hvis du har en person, der er følelsesmæssigt forstyrret i så høj grad, kan de antændes af hvad som helst«.
Læs også: ‘Joker’ er optændt af vrede og afmagt – men farlig er den ikke
Læs også: Anmeldelse af ‘Joker’