Destroyers ‘Kaputt’ er spækket med fængende og detaljerige popsange

Canadiske Dan Bejar kan umuligt skuffe sine fans på denne 13. Destroyer-udgivelse, som vel nok er den bedste siden 2001’s ‘Streethawk: A Seduction’. The New Pornographers-medlemmet har således begået et lille mesterværk med sit mere tænksomme soloprojekt.

Omgivet af en tåget, drømmende og spacy atmosfære, som tryllebinder én fra start til slut, er ‘Kaputt’ spækket med forbandet fængende og detaljerige popsange, som på forunderlig vis samtidig fremstår minimalistiske. Under Bejars nasale vokal og underfundige lyrik gemmer der sig konstante stemningsskabende og underspillede lydlandskaber, opbygget af ambiente synthflader, slentrende guitarspil og harmoniske hornsektioner. Desuden introducerer Bejar lytteren for Sibel Thrasher, hvis bløde andenstemme skaber elegant modspil til Bejars egen nasale vokal.

Allersmukkest er albummet dog i de øjeblikke, hvor saxofon får carte blanche til at væve sig ind og ud af kompositionerne, som i disse flygtige øjeblikke får en fornemmelse af syrejazz. At saxofonen kun får frit løb i kortere passager ændrer ikke på, at albummet er nærmest højdepunkt på højdepunkt, og popsangene (‘Chinatown’, ‘Blue Eyes’, ‘Savage Night at the Opera’, ‘Song for America’ og ‘Downtown’) sidder lige i skabet og er øjeblikkeligt fængende og ørehængende. Pladens to eposser ‘Suicide Demo For Kara Walker’ og ‘Bay of Pigs (Detail)’ skal derimod have lidt længere tid, inden de folder sig ud til den udsøgte fornøjelse, de er.