Tim Hecker

Tim Heckers nye album stiller krav til sine lyttere. Det bygger på en grundstruktur af orgelmusik indspillet af Hecker i en kirke i Reykjavik. I studiet er det grundspil blevet behandlet og suppleret af en række andre lyde og instrumenter. Der er rytme, men ingen beats og kun få deciderede melodier. Så det er tekstur og harmonik, man skal lytte efter, hvilket kan være krævende.

Mange vil nok tænke ‘ambient’, når de hører stykkerne, og tilføje typiske ambientbegreber som lydlandskab, klang, måske endda spiritualitet. Det har også sin rigtighed, men det kan godt betale sig at undgå klicheerne.

‘Ravedeath, 1972’ er mere tematisk. Det starter med stykket ‘Piano Drop’, der i relation til pladens coverfoto er soundtracket til det dramatiske øjeblik, hvor et klaver vippes ud over kanten på et tag og kastes mod jorden. Lidt som sagnet om at ens livshistorie passerer for øjnene af én, kort før man dør, lyder albummet som det liv, der flimrer forbi i klaverets indre, inden det rammer jorden: Al støjen, de få lykkelige stunder og de mange kampe. På afslutningsnummeret ‘In the Air’ hænger klaveret stadig i luften, mens orglets sidste toner fejer bordet rent og siger farvel.

Kender man Hecker på forhånd, vil man fyldes med begejstring. Er man begynder, kan albummet passende være startskuddet til et venskab. Hvis man altså er klar til at tage udfordringen op.