The Forms

Brooklyn-duoen The Forms varmer op til deres næste fuldlængde med en underligt usammenhængende ep, som primært består af numre fra deres første to udgivelser fra 2003 og 2007, blot i nye versioner. Hvor interessant det end lyder, bærer især ep’ens tre første numre præg af denne alternative arbejdsform, og numrene virker derfor underligt dekonstruerede. The Forms spiller math- og indierock, men der er utroligt stor forskel på ep’ens numre, og det er desværre kun halvdelen af skæringerne, der lyder som en The Forms-udgivelse anno 2011.

Åbningsnummeret ‘Fire to the Ground’ har Matt Berninger på vokal, og nummeret lyder derfor som en andenrangskopi af The National, lige fra den dybe vokal til en markant soloviolin og iltert trommespil. Heldigvis for The Forms (og lytteren) er det ikke det bedste, den 18 minutter lange ep har at byde på. Deres mere særegne kompositioner er langt mere vellykkede men lyder samtidig som om, de med fordel kunne have været længere tid på tegnebrættet.

Kun titelnummeret ‘Derealization’, som har medlemmer af Dirty Projectors og St. Vincent på strygere, lover godt for en fremtidig langspiller. Her bliver den luftige mathrock kørt langt ud i tovene på repetitiv maner, mens nummeret langsomt og pulserende udvikler sig frem mod en brat slutning.