Drive-By Truckers

Drive-By Truckers har, trods 11 intense års aktivitet, ikke specielt godt dansk, endsige europæisk fodfæste. Deres musik står da også så solidt plantet i ærkeamerikanske musiktraditioner, at man nærmest skal børste mulden af skiven, før man fodrer den til cd-afspilleren. Det er gylden country og fuldfed sydstatsrock, der udgør gødningen til deres musikunivers.

De er også nogle af de få rå, der gerne kører konvojen ud forbi røvballe-punktet, hvor kragerne vender, hvor køerne har nummerplader, og hvor de gode historier lever. For stærk storytelling er netop et aksiom for truckerne. Sangene kommer tæt på både Irak-krigen og småby-narkoproblemerne ude på bøhlandet. Men underlægningsmusikkens blandingsforhold har forskudt sig, og albummet har væsentlig mere country-odør end Lynyrd Skynyrd’sk boogie-dunst over sig.

Man kan måske skyde noget af skylden for bandets blødere lyd i skoene på John Neff fra Japancakes, som henover mange af numrene hænger i strengene på sit pedal steel. Eller måske finder man årsagen i bruddet med guitaristen Jason Isbell. Eks-konen, bassisten Shonna Tucker, har i stedet overtaget den tredje vokal- og sangskriverhat.

Bandet er desværre småstækket efter den omvæltning. Matematikken er enkel: Kombinerer man cremen på Isbells solodebut fra i sommers med det bedste fra dette udspil, står man med et resultat, der burde kunne tage fusen på selv de mest hærdede lyttere. I stedet må man nu finde sig i at motionere spoleknappen lidt for at afdække et faktisk helt fint album.