MGMT

Jeg ved ikke, hvad de putter i vandet i Brooklyn. Musik-epicentret, der de sidste par år har avlet nyskabende musik-mutanter som TV on the Radio, Yeah Yeah Yeahs og Animal Collective, har nemlig fået sig en to-hovedet efternøler. Den hedder MGMT og består af to herrer, Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser, som startede musikkarrieren med en to-timers koncert udelukkende bestående af ‘Ghostbusters’-temaet. Heldigvis har de i dag større ambitioner og er derfor på banen med deres debutalbum.

Resultatet er en overbevisende lektion i glam-inspireret psych-pop med varme tanker til of Montreal og ikke mindst The Flaming Lips. MGMT ligger både i lag med electro, new wave og prog, men det sker med en herlig afslappet og groovet charme. Skæringer som generations-hymnen ‘Time to Pretend’ og ‘Of Moons, Birds and Monsters’ lyder derfor som noget David Bowie og Klaxons kunne have skrevet sammen over en fredspibe i sen-70’erne. Samme tidsubestemte vibe gælder den über-funky ‘Electric Feel’, der med bastante basgange og frække falsetter ad libitum, kan være svær at få ud af hovedet.

Selvom MGMT’s kølige overblik medvirker, at albummets iderighed sjældent føles som en overivrig tur i genre-forlystelsesparken, opslipper VanWyngardens og Goldwassers melodiske forråd desværre nær albummets finale. Det tilgiver man dog let, når de den sidste halve time har stopfodret lytteren med Michelin-værdige pop-retter og dermed endnu engang rettet spotlyset mod Brooklyns skumle vandforsyning.