Kidds comeback fortsætter – hør klubsinglen ‘Bare dans’

Kidds comeback fortsætter – hør klubsinglen ‘Bare dans’
Kidd. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

I april dukkede Kidd pludselig op og gæstede Emil Kruses nattelivsskildring ‘Stjerner’. Og det kan være, at Kruses forkærlighed for klubrap har smittet af på den tidligere Cheff-chef, for Kidds nye single ‘Bare dans’ er en pulserende dansegulvssmasker, der vil have dig til at danse natten væk.

»Undskyld mig lige et sekund / for jeg er på vej til at gøre noget dumt«, lyder nummerets startskud, og derefter er ‘Bare dans’ én lang fest, der har en produktion, der lyder som et søskende-beat til ovennævnte ‘Stjerner’. Kidd har da også fået hjælp til musikken af netop Emil Kruse og Eloq.

Sangen er Kidds anden udgivelse denne uge. Men hvor ‘Gang igen’, der udkom tirsdag, mest lød som en slags intro til den nyeste version af Kidd, er ‘Bare dans’ en ægte single med direkte kurs mod gulvet.

Kidd vil feste med os igen: »Bare dans, bare dans, bare dans«, messer han på omkvædet.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af