- Roskilde Festival: 10 kunstnere, vi drømmer om at se på Orange Scene næste år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Neon Indian
Toro Y Moi gik akustisk, Washed Out viste igen sit drømmende popøre, og nu er det så blevet tid til, at sidste led i den allerede afdøde chillwave-genres hellige treenighed skal bevise sit værd oven på sidste sommers nostalgitrip.
Neon Indians Alan Palomo har været et smut i Helsinki for både at skrive og indspille albummets lækre synthpop, men det lyder bestemt ikke som om, at han er blevet inspireret af sneen. Nærmere at han har taget sit udstyr med i saunaen sammen med en flaske vodka.
Det er nemlig en omgang både varme og ganske syrede skæringer, som Palomo har sat sammen til det, der i sidste ende er blevet en kosmisk popudflugt med brændstof hentet fra retro-synthesizere, computerspil og hans egen kryptiske pophjerne. Der vel at mærke fungerer mere end fremragende, som på den trippende gameboy-perle ‘Polish Girl’, ‘Hex Girlfriends’ M83-opløftende synth-fyrværkeri eller den rendyrkede feelgood-slager ‘Halogen (I Could Be a Shadow)’.
Smågenial popmusik der kickstarter billeder i hjernen af hotpants og rulleskøjter langs Miami Beach i 80’erne. Der er flere af slagsen, og vævet indimellem noget, der mest lyder som Palomo, der udforsker synthesizerens muligheder. Gennemgående sjovt og vellydende, til tider tangerende til det lidt for nørdede, men også bare et symbol på, at Palomo tør og kan. Det kan godt være, at chillwave ligger i respirator, men Neon Indian lever i bedste velgående.
Neon Indian. 'Era Extraña'. Album. Static Tongues/Cooperative.