Familjen

Man skal ikke forvente, at den danske ungdom smider, hvad de har i hænderne, og begynder at synge med på ‘Det snurrar i min skalle’ og ‘Kom säger dom’, lige som de gør i Sverige. Det er nemlig, hvad der lige nu tegner sig for størstedelen af elregningen på diskoteker hinsidan, men skånsk dialekt er nok for meget at forlange midt i blækregning og dansk stil.

Alligevel fænger Familjens umiddelbare electropop, der trods navnet er Johan T. Karlssons soloprojekt, med indbygget mikromakro-poesi om de små, nære ting, der betyder så meget, og verdens store problemer, der er så uendeligt ligegyldige for en teenager med forelsket kriller på indersiden af hovedskallen.

Og nej, selvom Familjen trasker rundt i dance-genren som en 2007-opdatering af Culture Beat og Pet Shop Boys, er det mere The Knife end en ny udgave af Basshunters ‘Boten Anna’, der snurrer i cd-skuffen. Med andre ord vil det sige, at det rent faktisk giver mening at lytte eller danse til uden at have bællet en halv flaske vodka. Karlssons naive beats og synth-opbygninger veksler mellem avancerede hertz og raffinerede acid-vævninger, der indimellem også antager dødsdromelignende pondus som på åbneren, ‘Nu händer det igen’. Og på titelnummeret og det flyvske house-hit ‘Kom säger dom’ skaber Familjen den så vigtige forbindelse mellem hjerne og hjerte, der også virker, når det er med hovedet under armen på dansegulvet.