My Friend George har taget sit navn fra en Lou Reed sang og deres debutudgivelse deler navn med Bruce Springsteens ‘Born In The USA’. Men hvorfor ‘stjæler’ My Friend George?
– Det vil jeg gerne svare på. Det er en af mine kæpheste, en af mine mærkesager. Den måde jeg laver musik og skriver tekster på handler om at stjæle med arme og ben fra dem jeg lige interesserer mig for p.t. Eller hvis det ikke er at stjæle, så er det i hvert fald at lade sig kraftigt inspirere. Det er både fra musik, litteratur og film, forklarer en af bandets guitarister og sangere Rasmus ‘Rallie’ Hald Jensen.
Det er dog ikke alle i bandet, der har det på den måde. Trommeslager og sanger Martin Laurberg fortæller, at det skal gå hurtigt, når han skriver tekster. Han plejer at bruge det samme univers. Det drejer sig ofte om tedrikning. Men ikke på en plat måde, fastslår han.
– Jeg synes som regel det bliver godt. Men jeg tænker ikke så meget over det som du gør, siger han til ‘Rallie’.
Soundvenue møder de to medlemmer af My Friend George til en snak om bandet og dets debutalbum, der udgives af det århusianske Morningside Records. Vi er i køkkenet i den lejlighed på Vesterbro de to deler. Laurberg har sat en plade på med det svejtsiske, 70’er punkband Kleenex. Måske er det et af de bands ‘Rallie’ har stjålet lidt fra. Der er nemlig meget 70’er og 80’er postpunk over My Friend Georges ‘Born in the USA. Selv synes de, at de minder mere om de amerikanske alternative punkbands fra den periode, The Replacements og Swell Maps.
– Ikke at vi går og efterligner. Det handler mere om måden at spille musik på. Men det er den del af rockhistorien, som vi gerne vil skrives ind i eller i hvert fald forsøge at lade os inspirere af, siger ‘Rallie.
En ting er sikkert, musik er utrolig vigtigt for My Friend George. Både at spille og lytte til musik. Det vidner massive pladesamlinger på værelserne om. De to musikere smider også omkring sig med bandnavne og musikere de færreste kender til. Ofte er det musik med nogle år på bagen.
– Vi lytter til en masse musik og bruger lang tid på at støve ting op og finde ud af hvordan det hænger sammen”, siger ‘Rallie’ og mener i øvrigt, at det hænger sammen med det at være et band. “Man kan lige så godt lade være med at blive et band, hvis man kun har Coldplay-plader, fastslår han.
For Laurberg giver interessen også mening den anden vej. Han får lyst til selv at lave musik, når han høre andres musik. Trommeslageren tager en tår kaffe mellem hivene af cigaretten. Han taler eftertænksomt og synes det er lidt underligt at tale så meget om sin musik.
– Jeg tror ikke, jeg tænker over det til dagligt. Det er bare noget, man går og laver. Det er mere for fornøjelsens skyld. Men det betyder ikke, at jeg er ligeglad med om folk kan lide det eller ej, siger Laurberg.
Faktisk glæder de sig begge to til at få respons på ‘Born in the USA’. Albummet har været halvandet år undervejs, men ligger nu klart og venter på januarudgivelsen.
– Nu har bekendte fortalt os, at de synes det er skidegodt det vi laver, så det kunne da være interessant at høre hvad folk, der ikke har et umiddelbart forhold til det, havde at sige, siger ‘Rallie’, og tilføjer at han er rigtig tilfreds med resultatet.
Det er Laurberg også. Faktisk synes han, at My Friend George har formået at lave en bedre ‘Born in the USA’ end Springsteen, siger han og smiler skævt. Det er nu ikke derfor bandet valgte at opkalde deres debut efter Hr. Springsteens kendte udgivelse. Faktisk er der ikke rigtig nogen grund. De stod med valget mellem at kopiere andre mere eller mindre kendte titler.
– Så blev det ‘Born in the USA’ fordi det er en vildt sjov pladetitel. Den er lidt latterlig, faktisk fuldstændig fladpandet. Den giver ingen mening, altså. Men jeg kan nu godt lide ham der Springsteen alligevel, i hvert fald de første plader, men det var mere for titlens skyld, fortæller Laurberg.
Det virker ikke som om han har tænkt så meget over det før. Bag ham i køkkenet hænger en stor plakat med Beatles-guitaristen George Harrison – en af My Friend Georges yndlings-Georger. Bandet har nemlig tænkt en del over hvem, der er deres ven George. En gang ville de lave bandklistermærker med en masse forskellige Georger på. Et projekt, der blandt andet blev droppet, da de ikke kunne blive enige om hvorvidt man kunne have George W. Bush på.
Den kontroversielle præsident er også blandt Soundvenues liste af Georger vi gerne vil have de to musikere til at tage stilling til. Udover Bush, giver vi dem valget mellem bokseren George Foreman, forfatteren George Orwell, Curious George (Peter Pedal) og skuespilleren George Clooney.
– George Clooney ham vælger vi fra. Han er med i alle de der Stephen Soderbergh film, er ‘Rallie’s umiddelbare kommentar.
De to diskuterer livligt. Bush gør det spændende at tænde for fjernsynes, mener ‘Rallie’, men Laurberg hælder mest til Foreman.
– George Foreman han er helt sikkert vores mand. For var det ikke ham, der var præst? (Jo) Jeg tror han har fire sønner, der alle sammen hedder George Foreman Jr. (Han har fem: George Jr. og George III-VI) Det synes jeg er helt OK.
– Skulle jeg vælge mellem ham og Muhammed Ali, så ville jeg klart vælge Muhammed Ali, men okay, sammen med de andre Georger, der er han nok den mest slagkraftige, tilføjer ‘Rallie’.
I forhold til My Friend George synes han, at det er vigtigt at være slagkraftig og at stå ved sine principper.
Men hvad så hvis I hed My Enemy George, hvilken af de fem ville I så vælge?
– Så er George Bush bare for nem. Men det ved jeg ikke. Det hedder vi heller ikke, altså. Vi er ikke noget fjendtligt orkester. Det ville passe dårligt i stilen. Der er heller ikke noget politisk over det vi laver. Det er mere kærlighedsagtigt, siger Laurberg.