Beyoncés nye visuelle album er ude i dag – men det kan ikke opleves i Danmark

Beyoncés nye visuelle album er ude i dag – men det kan ikke opleves i Danmark
Beyoncé i traileren til 'Black Is King'.

I dag bliver Beyoncés nye visuelle album ‘Black Is King’ sluppet løs, men her i Danmark har vi desværre ikke mulighed for at opleve værket.

‘Black Is King’ bliver nemlig udgivet eksklusivt på streamingtjenesten Disney+, som endnu ikke er lanceret i Danmark – det bliver den først 15. september.

Og man skal altså ikke regne med, at ‘Black Is King’ bliver udgivet på Youtube eller lignende i mellemtiden.

Ifølge pr-bureauet HAVE, der håndterer Disney+ og dermed også ‘Black Is King’ i Danmark, kommer det visuelle album nemlig også til at få dansk premiere på Disney+. Hvilket altså tidligst sker, når tjenesten lanceres i Danmark 15. september.

‘Black Is King’ er en visuel filmforlængelse af Beyoncés soundtrack-album ‘The Lion King: The Gift’, hvor der præsenteres en hel ny historie til musikken.

»Rejserne, sorte familier gennem tiden har gennemgået, æres i en historie om en ung konges transcendente rejse gennem forræderi, kærlighed og selvidentitet,« lød det i en pressemeddelelse, da projektet blev annonceret: »Hans forfædre hjælper med at guide ham mod sin skæbne, og med hans fars lærdom og vejledning fra hans barndomskærlighed optjener han de dyder, det kræver for at genvinde sit hjem og trone«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af