»Nå, så mangler vi bare ham den gamle«.
Andreas Jessen ankommer før sin storebror Sebastian Jessen på presseburauet i København denne solskinsmorgen i august. Det er knap to år siden, Sebastian og jeg sidst mødtes til en snak om hans hovedrolle som Esben i melodramaet ‘I Krig og kærlighed’. Et par nostalgiske minder om dengang brødrene Jessen og jeg spillede snefnug og nisser sammen i juleforestillingen ‘Peters Jul’ på det hedengangne teater Amager Scenen tilbage i 90’erne, fik vi også udvekslet den dag.
Men selvom begge brødre har været trofaste gengangere på den danske teater- og filmscene siden barnsben, er det først nu, de to spiller sammen som voksne. Endda i hver sin hovedrolle i brødrene Avaz’ premiereaktuelle krimiserie ‘Alfa’.
I serien spiller Andreas og Sebastian Jessen brødrene Adam og Jakob, som er født ind i en verden af penge, narko, hierarki og magt. Børsmægleren Adam (Andreas Jessen) starter et narkokartel, mens storebroderen og politimanden Jakob (Sebastian Jessen) bliver hyret til at bekæmpe narkohandlen i Danmark.
Milad Avaz står for både manuskript og instruktion. Hans to brødre Misam og Mehdi Avaz er med som producere. Sebastian Jessen har arbejdet sammen med alle tre før, da han for tre år siden spillede den ene hovedrolle i brødrenes succesfulde debutfilm, ’Mens vi lever’.
»Det har været skidesjovt at lave ’Alfa’«, begynder Sebastian, da han har tilsluttet sig selskabet i en solstråle på tagterassen, inden lillebror tager over:
»Jeg har i lang tid godt kunnet tænke mig at få sådan en type rolle her. Jeg synes, Milad har givet mig noget, som der ikke er nogen andre, der har turdet give mig før. Jeg føler måske, at jeg her for første gang rigtigt træder ind i en voksenrolle i et rendyrket drama. Jeg har spillet med i nogle lidt lettere genrer før, men her får jeg lov til at brede mig lidt mere som spiller. Vi har taget noget virkelig dybe spadestik i karakterarbejdet, og det har været en super fed proces sammen med Milad«.
Sebastian supplerer: »Det har også været sindssygt fedt for mig at være politimands-agtig. Jakob er på en mission hele serien igennem og ses kun i forbindelse med sit arbejde, så han kan godt være lidt ensporet, så jeg skulle acceptere, at sæson et ikke tillader så meget andet for ham. Men forhåbentlig kommer der mange flere sæsoner, hvor karakteren bliver bredt ud«.
Som nat og dag
Som brødre lever den hurtige og grænsesøgende børsmægler Adam og den afdæmpede og retfærdighedssøgende politibetjent Jakob op til de klassiske søskenderoller, hvor den ældste ofte påtager sig rollen som den besindige og ansvarsfulde, mens den yngste ofte karakteriseres som mere impulsiv og flyvsk. Med de stereotyper in mente passer castingen på sin vis meget godt på de 2 x Jessen, konstaterer lillebror.
»Det er ikke fordi, jeg ikke er ansvarsfuld, men jeg kan helt klart godt se, at jeg i vores søskendeforhold er den mest flyvske af os«, siger Andreas Jessen.
»Sebastian er gift og har to børn og et rækkehus i Emdrup, og jeg har en søn og en kæreste, men min søns mor er en god veninde, så på den måde lever jeg måske ikke en helt ligeså fasttømret tilværelse som Sebastian. Jeg har vævet rigtig meget rundt i tilværelsen i forhold til, hvad jeg skulle lave. Jeg troede, jeg skulle være arkitekt, og efter gymnasiet tog jeg tre måneder til Indien og backpackede alene ned gennem Europa«.
Sebastian: »Det har jeg aldrig haft lyst til«.
Andreas: »Jeg havde virkelig den der rastløse trang til at komme ud og flyttede hjemmefra et par dage efter, at jeg blev student som 19-årig, hvor Sebastian var 21«.
Sidst vi talte sammen, fortalte du, Sebastian, at du tidligt lagde festlivet på hylden, da du mødte din hustru: Passer lillebror og storebror-stereotyperne også på jer i forhold til, hvem der er den vilde, og hvem der er den fornuftige af jer?
Sebastian: »Ja, det har vist været rimelig klassisk. Andreas sagde det selv: ‘Jeg har et barn med en veninde’. Okay, frisk fyr«.
De griner.
Sebastian: »Der har vi helt klart været som nat og dag. Jeg introducerede ham for bylivet. Som 16-årig stod han på et bord på en klub, som jeg havde fået ham ind på, og så tog han ligesom over«.
Andreas: »Der gik nogle år, og når Seb så skulle i byen, ringede han til mig og spurgte, om jeg lige kunne fikse et eller andet, fordi jeg havde fået foden indenfor i det miljø«.
Så på den måde giver det god mening, at I har fået tildelt de roller, I har?
Sebastian: »Det giver meget god mening. Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over det, for jeg synes, karakterne er meget langt fra os selv«.
Andreas: »Men når man ser det på den måde, synes jeg helt klart godt, at man kan drage en parallel. Jeg ved ikke, om det er noget, Milad har været klar over, for han kendte Sebastian, men ikke mig så godt, men måske havde han en idé om vores forhold og forskelligheder«.
Følelsesmæssig forbindelse
Sidst brødrene Jessen spillede sammen professionelt var tilbage i 1999 i ‘Peter Pan’ på Det Ny Teater. Med årene har de fulgt hinandens udvikling fra legesyge børn i nuttede børneroller til etablerede skuespillere i seriøse voksenroller. Derfor har de længe tænkt, at det ville være oplagt, hvis de en eller anden dag fik chancen for at spille brødre. For nogle år siden blev de castet som brødre, men desværre gik rollerne dengang ikke til dem.
»Derfor er det lidt en forløsning endelig at få lov til at prøve det«, siger Andreas Jessen.
»Som brødre har vi et rigtig fint forhold, så det er dejligt, at vi for første gang kan promovere vores serie sammen og tage de tæsk og den ros, vi måtte få sammen. Det er ret specielt at dele det med sin bror«.
Sebastian: »Jeg har ikke lagt så meget mere i det, end at det jo giver sig selv, så det skal vi da. Jeg føler næsten, at det er en gave til en film, at vi faktisk er brødre i virkeligheden. Det må da give et eller andet«.
Andreas: »Da jeg læste en af de scener, hvor vi mødes i serien, påvirkede det mig bare mere, fordi jeg vidste, at det var Seb, jeg skulle stå overfor. Der er også noget i serien om vores far, som tapper ind i noget, vi selv har oplevet, udover at vores forhold selvfølgelig var meget anderledes til vores rigtige far, som desværre gik bort. Der er bare en følelsesmæssig forbindelse, som man ikke kan fjerne. I serien har brødrene et meget distanceret forhold, og det giver en spændende dynamik, når to brødre har valgt ikke at være en del af hinandens liv, for broderbåndet vil jo altid være det«.
Det bliver måske mere smertefuldt, end hvis det bare er to venner, som bliver uvenner?
Andreas: »Præcis, og selvfølgelig skal vi som skuespillere kunne spille det under alle omstændigheder, men det giver nogle gaver, at vi er brødre i virkeligheden«.
I den ene af jeres scener har I en konfrontation, hvor du, Sebastian, meget indædt hvæser: ‘Fuck dig’ til din lillebror: Hvordan føltes det at skulle stå og have den konfrontation med hinanden?
Sebastian: »Det var faktisk en pissesvær scene at lave, for selvom vi får en masse forærende, fordi vi er brødre, er der også nogle energier imellem os, som er så indgroede, at de kan være svære at slippe. Vi har ikke det anstrengte forhold, som de har i filmen, og selvfølgelig er det vores arbejde at skulle skabe det, men det er bare kompliceret og en proces, som kræver tid«.
Andreas: »Vi stod pludselig der og skulle spille en scene sammen for første gang i vores over 20 år lange karriere, så derfor var der for mig måske også en vis form for ærefrygt, fordi vi gerne ville løse det rigtig godt. Ens tætteste er jo også dem, man kan behandle allerdårligst, så hvis man arbejder tæt sammen i lang tid, kan der måske godt opstå nogle gnidninger, som man normalt ville bøje lidt af på, hvis det var en kollega, man ikke havde et personligt forhold til«.
Sebastian: »Det er lidt det samme, når man kigger på Avaz’erne (Milad, Mehdi og Misam, red.), for når de er uenige, så er de det eddermame også, men bagefter står de og krammer. Bølgerne kan godt gå højt søskende imellem, fordi man måske nemmere kan acceptere det og komme over på den anden side«.
Andreas: »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også kan være meget uenige, men der var ikke noget ved Seb på settet, som overraskede mig. Jeg blev bare bekræftet i, at han selvfølgelig er topprofessionel«.
Sebastian: »Lige over, bro«.
Rart at kunne dele
Kan I bruge det teknisk, at I er så tætte? Er det eksempelvis lettere at finde trygheden til at improvisere?
Sebastian: »Jeg kan sige så meget, at den der ‘fuck dig’ faktisk var impro. Den udsprang af noget frustration inde i mig, som ikke havde noget med Andreas at gøre, men som handlede om, at jeg havde svært ved at sige det, der stod i manus. Jeg havde ingen bekymringer ved at sige noget andet, for jeg vidste, at Andreas ikke ville blive hylet ud af den, så det er klart, at der er noget tryghed i det«.
Andreas: »Generelt kan det være en fordel, at man kender sine medspillere personligt i forhold til netop sådan noget, hvor man kan gå lidt udover manus og improvisere. Man lærer at aflæse hinanden i privaten, og det kan man godt tage med ind i spillet«.
Kan det også begrænse, fordi det måske kan blive en smule blufærdigt, når man skal krænge de her store følelser ud overfor sin egen bror?
Andreas: »Lige i denne her serie er der faktisk rigtig mange med, som jeg kender rigtig godt, og jeg kan godt følge, hvad du siger, men jeg føler mig så tryg i de relationer til mine venner og min bror, så jeg er ikke bange for, hvad de tænker. I skuespil handler det virkelig om at tro på det, man gør. Hvis man bliver usikker og nervøs, bliver man en dårligere skuespiller – det er i hvert fald min erfaring – så nøglen til at få noget fedt spil er, at der er et frit og åbent rum til at eksperimentere i, og det synes jeg, der har været her«.
Sebastian: »Vi får også tit sådan nogle ’self-tapes’, castings fra udlandet, som man selv skal sætte i stand, så der står man også og arbejder sammen med venner og veninder og krænger sig selv ud, så jeg tror, vi er lidt i træning med det qua de her self-tapes«.
Kan I generelt supplere og inspirere hinanden som skuespilkollegaer?
Sebastian: »Det er faktisk ikke noget, der fylder vildt meget, når vi er sammen. Selvfølgelig er det et samtaleemne nogle gange, men typisk ikke«.
Andreas: »Nej, og hvis vi tager den, er det, når det kun er os. Det er jo et fag, hvor man oplever frustrationer, fordi man lever fra et job til et andet, og der er det rart at kunne dele det med sin bror og have en tæt på, som kan forstå, hvad man går igennem. Jeg vurderer, at vi står lidt samme sted i vores karriere, hvilket måske også hjælper lidt på det. Det havde måske været sværere, hvis den ene intet havde at lave, og den anden bare kørte derudaf«.
Som autodidakt barne-, ungdoms- og voksenskuespiller kan Sebastian Jessen som 34-årig efterhånden bryste sig af et langt cv, mens 31-årige Andreas Jessen med sin uddannelse som skuespiller fra Scenekunstskolen i Odense har satset på en mere skolet vej ind i branchen, men:
»Jeg synes på ingen måde, jeg mærker på min bror, at han ikke har gået på teaterskole«, siger Andreas Jessen.
Storebror overtager drillende:
»Jeg kan simpelthen heller ikke mærke, at Andreas har gået på teaterskole«.
De griner.
Andreas: »Men ærlig talt, jeg skulle selv lige til at sige, at jeg heller ikke mærker, at jeg har gået på skolen, og det er ikke for at nedgøre den, for selvfølgelig har jeg lært noget, men skuespil er så fandens udefinerbart. Jeg tænker ikke Stanislavskij, når jeg står på set. Jeg tænker bare: Hvad er situationen, og hvem er jeg? Jeg tror mere, skolen har givet mig en følelse af, at jeg med rette kan sige, at jeg er skuespiller, for det har jeg papir på«.
Sebastian: »Det kan jeg så ikke«.
Andreas: »Nej, men det er jo en helt personlig ting, for udefra set ved jeg, at det ikke betyder en skid, og der er så mange dygtige skuespillere, som ikke har gået på den skole«.
Har du kunnet mærke, Sebastian, at du til gengæld er mere erfaren på et filmset end din lillebror?
»Lige konkret med ‘Alfa’ var jeg måske mere garvet, men det var bare i forhold til Avaz’ernes arbejdsmetode og proces, fordi jeg har arbejdet med dem før. Generelt synes jeg ikke, at jeg kan mærke forskel«.
Andreas: »På en eller anden måde føler jeg, at vi har gået i skole sammen, og skolen er al den erfaring vi har fået gennem hele vores barndom og ungdom, for man lærer sygt meget bare af at være i det«.
Ingen konkurrence
Andreas Jessen er en smule højere end sin storebror. Håret er lysere og mere krøllet. Ellers er ligheden slående mellem de to brødre overfor. Især stemmerne er en udfordring at skelne fra hinanden med lukkede øjne. Derfor oplever de to også ofte at blive forvekslet. Nogle kager stadig rundt i, hvem der er hvem, mens andre tror, at brødrene er én og samme person.
Da ‘Alfa’ for et stykke tid siden blev vist for et testpublikum, var der en del af tilskuerne, som ikke kunne forstå, hvorfor børsmægleren Adam pludselig også var politibetjent. De troede, at Adam og Jakob var den samme rolle, som blev spillet af en enkelt skuespiller, og det, på trods af at Sebastian Jessen er glatbarberet og har kort hår i serien, og Andreas Jessen har skæg og krøller.
Efterfølgende måtte serien klippes om for at gøre det helt tydeligt for publikum, at Adam og Jakob er to forskellige karakterer.
På trods af den hyppige forveksling, er der endnu ingen konkurrence at spore mellem brødrene Jessen, forsikrer de.
»Da Andreas valgte, at han ville være skuespiller og skulle starte på skolen, kunne jeg godt mærke, at jeg var nervøs for, hvad det kunne bringe af konkurrence og dårlig stemning, men det er bare blevet gjort til skamme«, siger Sebastian Jessen. »Jeg synes faktisk ikke, det er et issue«.
Andreas: »Jeg har hørt den der med, at hvis nogle castere eller instruktører ikke overvejer Seb til rollen, overvejer de måske heller ikke mig. Altså, der kan være eksempler på, at nogle tænker, at vi lidt er samme type, så ingen af os får chancen, og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er også derfor, det er meget fedt, at vi får lov til at vise os sammen nu. Men det er ikke fordi, vi hele tiden caster på det samme«.
Sebastian: »Jeg føler ikke, at jeg har mindre at lave, fordi Andreas er her. Det kan godt være, at vi er blevet castet til den samme rolle, men jeg tror kun, vi er bekendte med en enkelt gang, som var på Andreas’ rolle i ‘Mercur’. I forhold til selftapes har vi helt sikkert overlappet flere gange, men det er sådan nogle udefinerbare projekter i USA«.
Så da Andreas løb med rollen i ‘Mercur’, tænkte du ikke, Sebastian, at det er en hæmsko, at der er en anden i branchen, som ligner dig?
»Jeg mindes ikke, at jeg havde den tanke, og jeg vil også sige, at det handler meget om netværk. Der er så meget, der spiller ind«.
Andreas: »Jeg fik engang en rolle, fordi Sebastian ikke kunne, som jeg nok ikke havde fået, hvis det ikke havde været for Seb, så på den måde kan det også være en fordel«.
Hvad skal der ske for brødrene Jessen nu?
Sebastian: »Jeg ved det ikke. Det er svært at sige. En dag ad gangen. Det mærkelige ved denne her branche er, at der er en, der kan ringe om fem minutter og sige: ‘Kan du tage det her job?’. Alt kan ske«.
Andreas: »Jeg blev ringet op i torsdags og fik en rolle, hvor jeg skulle komme på set i Jylland i mandags. Så jeg laver en mindre rolle lige nu i en serie, der hedder ‘Hvide sande’«.
Kunne I blive de nye Avaz-brødre, som står for det hele selv?
Sebastian: »Det kunne da godt være. Det skal vi lige snakke om«.
Andreas: »Vi har ikke sat os ned og lagt en business plan endnu, men jeg har allerede tænkt, at det kunne være sjovt at udvikle på nogle historier, så det kan godt være, at vi en dag skal slå pjalterne sammen«.
Deler I også drømme og ambitioner, eller er der en af jer, der gerne vil til Hollywood, og en anden, der gerne vil lave flere teaterroller?
Andreas: »Jeg tror, vi har lidt samme temperament, og nu har vi også begge børn, så der er ikke nogen af os, der bare flytter til Hollywood og køber en Lotto-kupon. Men hvis vi fik en rolle i en Netflix-serie, ville vi selvfølgelig nok sige ja«
Sebastian: »Jeg tror sådan set, at vi begge gerne vil lave noget i udlandet, så det, håber jeg da, sker på et tidspunkt. Men jeg har også en ro indeni mig, der siger, at det sker, når det sker. Jeg tror, det sker. Og så må man bare vente«.
‘Alfa’ har premiere på TV 2 Zulu og TV 2 Play søndag 16. august.