Rose McGowan anklager Oscar-vindende instruktør for seksuelt overgreb

Rose McGowan anklager Oscar-vindende instruktør for seksuelt overgreb
Rose McGowan taler til konference om kvinders rettigheder i oktober 2017. (Foto: Aaron Thornton/Getty Images)

En af frontløberne i #MeToo-bølgen er skuespiller Rose McGowan, der var blandt de første, der stod frem med sine (dybt graverende) anklager mod Harvey Weinstein, og hun har sidenhen været en fremtrædende stemme i den efterfølgende debat om seksuelle overgreb, udnyttelse og den giftige grooming-kultur i Hollywood.

I går tog Rose McGowan bladet fra munden vedrørende endnu en prominent Hollywood-skikkelse, da hun i et tweet anklagede den Oscar-vindende instruktør Alexander Payne for seksuelt overgreb.

»Du satte mig ned og spillede en softcore pornofilm, du havde instrueret for Showtime under et andet navn. Jeg kan stadig huske din lejlighed i Silverlake. Du er meget veludrustet. Du efterlod mig på et gadehjørne bagefter. Jeg var 15,« skrev McGowan via Twitter.

Rose McGowan har tidligere fortalt om lige netop denne hændelse i forbindelse med en 2018-samtale med journalist og #MeToo-whistleblower Ronan Farrow, der var med til at fælde Harvey Weinstein. Dengang nævnte hun dog ingen navne, men nøjedes med at afsløre, at der var tale om »en Oscar-vinder, der arbejdede for hendes voldtægtsmand« (det vil sige Weinstein).

McGowan understregede i går sin intention med at dele historien i et opfølgende tweet med ordene: »Jeg vil bare gerne have en anerkendelse og en undskyldning. Jeg vil ikke ødelægge«.

Herefter fulgte et længere opslag via Instagram, hvor Rose McGowan uddybede hele sagen – samt hvorfor hun først nu står frem med sin historie: »I årevis troede jeg, at en mand, jeg havde haft et seksuelt forhold til, var en seksuel oplevelse. Nu ved jeg, at jeg var blevet ’groomed’. Efter min oplevelse med ham, stoppede jeg fuldkommen med skuespil, indtil jeg blev ’opdaget’ som 21-årig«.

»Jeg er mere ked af det, end jeg er vred. Ked af det på vegne af 15-årige mig. Ked af det på vegne af voksne mig, der stadig troede, det var et valg, jeg havde truffet. Grooming er ægte. Jeg vil have, at I alle sammen ved, at det ikke er jeres skyld, hvis I bliver mentalt masseret til at tro, det er okay. Det er det ikke«.

Alexander Payne har vundet Oscars i kategorien ’Bedste adapterede manuskript’ for både ’Sideways’ (2004) og ’The Descendants’ (2011). Hans næstkommende produktion er en miniserie til HBO med titlen ’The Landscapers’, der har Olivia Colman i hovedrollen. Payne har endnu ikke kommenteret på McGowans anklage.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
View this post on Instagram

Last night I dropped a bomb of truth. For years I had thought a man I had sexual relations with was a a sexual experience I had. I now know I was groomed. I auditioned for him at 15. After my experience with him, I quit acting entirely until I was ‘discovered’ at 21. When that happened, I was like, fuck it, let’s do this. I even tweeted a congratulations on his Oscar win in 2012, that’s how deep in the Cult of Hollywood I was. It wasn’t until three weeks after the Weinstein story broke that I re-evaluated the situation. I feel badly about throwing a bomb into someone’s life and career, but I guess that’s social conditioning. I’m more sad than angry. Sad for 15 year-old me. Sad for the adult me that still thought it was a choice I made. Grooming is real. I want you all to know that it’s not your fault if you were mentally massaged into thinking it’s okay. It is not. I know this now. I would even go up to this director at events and ask him, with a smile, “remember when you had sex with me at 15?” And I would laugh it off. That is deep societal programming. If you are out there trying to have sex with an underage minor, you are committing a crime, even if the minor doesn’t know it. I was attracted to him, so I thought it was on me, but that’s not correct. I was not an adult. When it happened, I’d recently been left behind in Hollywood by a family member to fend for myself. The wolves preyed. Please recognize that if this has happened to you, the shame is not yours, it’s theirs. Give it back. Groomers are skilled operators and at 15, I was not aware of the warning signs. I named him on Twitter, but since Instagram is my softer side, I just don’t want his name here. Goddess bless us all, except for those that abuse their power. Here’s to freedom, yours and mine.

A post shared by Rose McGowan (@rosemcgowan) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af