The Maccabees

Som Bloc Party med krudt i røven. Eller The Futureheads uden de flerstemmige korharmonier. Sådan er det at lægge ører til de britiske debutanter The Maccabees, der slipper fint af sted med at lyde som snydt ud af næsen på den britiske postpunk-bølge, selv om bølgerne efterhånden er blevet til små skvulp. Det skyldes først og fremmest, at kvintetten med stort held har kastet sig ud i et mindre teenageoprør med den gængse hitskabelon og vrider og vender de hidsige arrangementer, så man får sved på panden – og øregangene, ikke mindst – allerede ved første gennemlyt.

De adrætte sange står egentlig i skærende kontrast til pladens knastørre lyd, men det er lige netop den kombination, som giver skæringer som ‘X-Ray’ og ‘About Your Dress’ deres umiddelbare og uhøjtidelige charme. Her er ikke sovset med effekterne. Niks. Tværtimod får man et glasklart indtryk af et band, der vitterligt kan spille på deres instrumenter og skrive helt udmærkede melodier, som dem der gemmer sig i den lille punk-knaldperle ‘All in Your Rows’ eller den semi-melankolske ‘Tissue Shoulders’.

At The Maccabees visse steder læner sig lidt for meget op ad The Futureheads’ lige så snedigt skårede postpunk, kommer vi ikke uden om. Men idérigdommen glimter overordnet stærkt hos de fem briter.