Meller
Har du hørt en loppe gø? Ellers kan du passende købe Mellers første reele soloalbum, hvor han på ‘Hunden er løs’ præsenterer sig selv som en gøende pitbull. Desværre er den tandløs.
Meller er en forsmået rapper, som langer ud efter alle i dansk hiphop, der ikke vil anerkende hans selvpåståede talent. Han har endda en frastødende tendens til at anvende forskellig slang for homoseksuelle som skældsord. Så er det bedre, når hans sociale samvittighed får ham til at rappe om ‘Roselil’, der er en fortabt narkoluder, eller når han fortæller om sin mors dødsfald i ‘Farvel’, der er skudt til vejrs med de største strygerarrangementer og en komisk pitchet muse-soul-vokal, der piller noget af alvoren af nummeret. Den distance ligger også i ‘Whut Up’, der er tilkendegivelser til de få, der ikke har været mod ham i denne verden, men da det hele fyres af med flere engelske fraser end danske, får han kvalt oprigtigheden.
Så er det heldigt, at producer Lil’ Jay redder Mellers røv enten med sine synthproduktioner, der kan pumpe et dansegulv op til eksplosionsfare eller de virtuose strygersamplinger, der får én til at tro han har været i praktik hos Kanye West. Han strøer samples fra dansk film og dansk-top ud over albummet og afpudser stemningen med rigelige pistollyde, der passer til Mellers oppustede gangsta-stil.
Havde det ikke været for ham, var der næppe nogen, der fik meget andet end småfnisen ud af at lytte til Meller.