NLE Choppa fraråder folk at købe Travis Scotts McDonalds-menu

NLE Choppa fraråder folk at købe Travis Scotts McDonalds-menu
NLE Choppa.

 Travis Scotts store McDonald’s-samarbejde ankom i sidste uge, og det betyder blandt andet, at man i USA kan købe en menu med rapperens favoritter.

Det synes NLE Choppa dog ikke, man skal gøre.

»Spis sundt, det mad I spiser kan også fucke med det mentale«, skrev rapperkollegaen via sin Twitter.

Mere specifikt blev det i en opfølgende kommentar: »Læg de Travis Scott-burgere fra jer og gå ned på markedet, spis nogle grøntsager, spis plantebaseret mad«, lød det kort og kontant.

I vores nylige interview med Memphis-rapperen Choppa lærte vi, at der ligger meget mere bag det unge raptalent end blot de hårdtslående rim, der har banet vejen for karrieren.

Den seneste måned har NLE Choppa således fremvist en helt ny livstil. Han har flittigt opfordret folk til at udøve meditation, spise sundt og tage vare på sig selv. Han meddelte endda, at han ville distancere sig fra vold som tema i musikken.

Og ja, en del af den nye livsstil omfatter altså også at opfordre folk til at holde sig væk fra de gyldne måger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af