»Memphis er er grum by. En hustlers by«, fortæller NLE Choppa over telefonen, da jeg spørger ind til stedet, han kommer fra.
»Hvis du kan overleve her, kan du klare den overalt. Det er en jungle«.
Den kun 17-årige rapper, der har hittet stort med sin ’Shotta Flow’-sangserie og netop udgivet sit debutalbum ’Top Shotta’, taler som om, han allerede har set en del i sit liv.
Det har han nok også: Han hentyder ofte til vage »problemer«, han har været i. Og hvis man ser hans musikvideoer, møder man en totaltatoveret teenager, der svinger sin maskinpistol foran kameraet på samme selvfølgelige måde, som en dansk dreng ville svinge end en vandpistol.
Alligevel er NLE Choppa meget mere end endnu en ung gangsterrapper. Der er noget legesygt og næsten drilsk i hans væsen; som om han har beholdt en form for uskyldig naivitet, alt imens han er vokset op i barske omstændigheder.
Selv med en AK 47 i hånden er der noget ved ham, der får ham til at ligne en dybest set god dreng. Og det skyldes måske indflydelsen fra hans største forbillede.
»Jeg lærte om arbejdsmoral fra min mor«, fortæller NLE Choppa, da jeg spørger ham, hvem han så op til som lille.
»Hun har et større drive end nogen mand, jeg kender. Hun havde altid penge, da jeg var lille. Men hun gav mig ingen af dem. Hun forkælede mig ikke. I begyndelsen var jeg altid sådan: Damn, mor, hvorfor giver du mig ikke nogle penge? Men nu forstår jeg hvorfor. Og da jeg så hende skaffe til føden ud af ingenting, sagde jeg: Jeg vil være som min mor«.
Rapperen kalder sin mor for en »entreprenør« og fortæller, at det nu er hende, der styrer hans rapkarriere og sørger for, han ikke bliver snydt. Det er også derfor, han har sagt nej til millionstore forskud og i stedet fået en pladekontrakt, der gavner ham i det lange løb.
Men er der ikke en vanvittig kontrast i karrieren som teenage-gangstarapper på den ene side og god mors dreng på den anden?
Nej, faktisk ikke, forklarer NLE Choppa. Forældrene er vokset op med at lytte til lokallegenderne fra Three 6 Mafia, så de forstår hiphopkulturen. Og den unge rapstjerne har da også spillet sine sange (der havde »masser af bandeord«) for sin familie, siden han var 15.
»De ved, at jeg er et produkt af der, hvor jeg er vokset op«, fortæller han.
»De havde selv pistoler. Min mor havde en pistol. Og det, jeg rappede om, var det, jeg stod overfor. Så de opmuntrede mig til at arbejde. Jeg vidste, at jeg ikke kunne være en børnerapper. Min plan er ikke at optræde hos Oprah. Min plan er at optræde i stadioner. Så jeg kunne ikke holde det børnevenligt. Jeg måtte holde det ægte overfor mig selv«.
Dén helt igennem barske og virkelige musik viste sig hurtigt at ramme en nerve i tiden. NLE Choppa fortæller selv, at han startede med Instagram-freestyles, der blev populære lokalt. Hans første rigtige sang nogensinde fik over 100.000 Youtube-views. Og så kom ’Shotta Flow’.
»Jeg planlagde dén sang i over en uge. Jeg havde fundet beatet og vidste med det samme, at det var noget særligt«, fortæller NLE Choppa.
»Jeg startede med at skrive til beatet, men så begyndte jeg bare at freestyle. Og da jeg kom til der, hvor jeg siger »I might just OD / percs killing me slowly«, begyndte alle at synge med på det. Det var som om, jeg var bedre, når jeg freestylede. Siden da har jeg freestylet alle mine sange«.
Dén ufiltrerede tilgang har skabt et ekstremt stort momentum for den unge musiker. Han har lavet hele fem sange i ’Shotta Flow’-serien, som alle dyrker et næsten åndeløst flow, der angriber lytteren nonstop. Et andet af rapperens største og mest hårdtslående hits, ’Camelot’, har samme intensitet. Man kan mærke freestyle-energien.
Det samme kan man sige om en række sange fra det nye album ’Top Shotta’, som titelsangen samt højdepunktet ’Who TF Up In My Trap’. Men det nye album viser også melodiske sider, som på singlerne ’Narrow Road’ med Lil Baby og ’Walk Em Down’ med Roddy Ricch.
Ifølge Choppa selv er flersidighed noget, han arbejder aktivt på – selv om hans aggressive, freestyle-agtige tracks er de mest populære. Det nævner han også, da jeg spørger efter hans musikalske rollemodel, der igen viser sig at være en overraskende skikkelse.
»Bob Marley var en af de mest distinkte artister. Han er en af mine favoritter«, siger NLE Choppa og peger på, at han har en tatovering af reggae-legenden på maven – lige under tatoveringer af mor og far. På den måde er både hans personlige og musikalske idoler eviggjort på kroppen. Men hvad er det ved Bob Marley, rapperen så godt kan lide?
»Jeg er selv jamaicaner, og så er der hele hans livsanskuelse: Love, peace, happiness. Det er jo det, verden har brug for lige nu med al den her negativitet. Jeg prøver at finde en måde, jeg kan lave sådan en slags sang på. Jeg gør det med min næste sang. Måske laver jeg et helt mixtape!«
Med dén uventede plan er vores samtale ved at være forbi, og det er måske faktisk et meget godt sted at slutte.
For det viser jo netop, hvor fascinerende flersidig en størrelse, NLE Choppa er: En maskinpistolsvingende teenage-rapsensation, der samtidig er en mors dreng – og som pludselig kan finde på at drømme om at lave verdens-frelsende tracks om peace, love and harmony.