Flunk

Da Flunk i 2002 døbte deres debutalbum ‘For Sleepyheads Only’ havde de nok næppe i tankerne, at de fem år efter skulle udgive et fjerde album, der burde have båret netop den titel. Oslo-gruppens nyeste udgivelse er nemlig så trættende og søvndyssende, at man enten skal være smacked-up på noget særdeles opkvikkende for ikke at falde i søvn, eller være ualmindelig jetlaged på ‘Lost in Translation’-måden for at kunne holde sine øjne og ører åbne albummet igennem.

Paradokset i albumtitlen kan der spindes mange tråde over, og at Flunk har valgt at kalde 10 kønsløse sange for ‘Personal Stereo’ virker nærmest komisk. For ikke på et tidspunkt giver albummet antydning af personlighed eller særpræg, men bliver mestendels et sammenkog af elektropop-tendenser fra omkring årtusindskiftet tilsat forsanger Anja Øyen Visters luftige stemme. Samplingerne er kedelige, melodierne uopfindsomme, og det hele er pakket ind i en så uinteressant og pæn-pige ramme, at det ville passe godt som soundtrack i en dyr tøjbutik med hvide vægge.

Tager man et vue over tracklisten tegner det ellers i første omgang okay, for der er både et samarbejde med indie-legenden Daniel Johnston og et covernummer af Depeche Modes ‘See You’ fra 1982. Daniel Johnston-tracket er en pinlig affære, der indledes med en basgang, der er et total Air rip-off, og Johnstons medvirken sygner hen i tågerne og bliver blot til lidt snak mellem versene tilsat et ordentlig skvæt distortion. ‘See You’ henter dog et par billige point på at være totalt transformeret til Visters stemme i kombination med lidt fiffigt guitarspil og svagt knitrende beats i baggrunden.