Groove Armada

Andy Cato og Tom Findlay har som Groove Armade siden slut-90’erne befrugtet radioæteren og klubscenen med de mest iørefaldende frekvenser. Både som downbeat-specialister og dj’s i fest-modus. Det er ti år siden de startede, men i de sidste fem år har de ikke givet lyd fra sig, hvis man fraregner 2004’s ‘Best of’-album.

De har jo også ‘been there, done that’: Rejst verden rundt, drukket sig fulde udover fantasiens grænser og måske endda været så trætte af hinandens selskab, at de lagde ud med at indspille comeback-albummet hver for sig. Indtil de endeligt mødtes foran studiepulten blev mailkontoen belastet flittigt med lydfiler, når skitserne skulle udveksles, men manglen på nærkontakt er ikke gået ud over fokus.

Evnen til at ruske op i mellemgulvet med et indre, lavfrekvent jordskælv er intakt, og mens genreafstikkerne vrimler i lystig krydsild på pladens 15 spor, har der også været myldretid i studiet med vokalhjælp fra The Rakes-forsangeren Alan Donohoe, divaerne Candi Staton og Angie Stone samt rytmisk vejledning fra perkussionisten Tony Allen, der skabte afrobeatet sammen med Fela Kuti og senest har spillet med The Good The Bad And The Queen. Ligesom Basement Jaxx har for vane at hente alle kneb frem af popmanualen, roder Cato og Findlay også promiskuøst rundt i en fuldfed sampak af soul, funk, dance, dub og raggamuffin.

Førstesinglen, den kirurgiske house-hymne ‘Get Down’, og electro-nummeret ‘Save My Soul’ blæser en stormvind ud over alle afkroge af øregangens fimrehår og beviser, at Cambridge-duoen fortsat mestrer genreskiftene og danseritualets dybeste hemmeligheder på en glimrende genkomst. Det bliver indimellem for meget, for radiopoppet, men aldrig kedeligt.

Groove Armada. 'Soundboy Rock'. Album. Sony BMG.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af