Carmon er sulten og energisk på ‘CSKI’ – og så har han et es i ærmet til sidst
Der er efterhånden ikke noget revolutionerende ved en rapper, der skriver om gaden, dyre ure, pistoler og penge – den formular har domineret dansk rap det seneste årti.
Alligevel formår Carmon at give det koncept et friskt pust. »Det her det er det dybeste, jeg nogensinde har skrevet okay, så fucking spids ører«, siger han på åbneren ‘Str8factz’, hvor de første to linjer i omkvædet lyder: »Har aldrig gået op i nogen charts, bror / har bar’ prøvet dræb’ tiden i arrest, bror«.
Der er mere på spil for Carmon end en hitlisteplacering, og det er også klart ordene og flowet, der står stærkest på den syv numre lange ep ‘CSKI’.
Carmon er uden tvivl rapper (i en tid hvor mange rappere bevæger sig mere over i sang), og hans energiske og presserende flow er det bærende element på ‘CSKI’, hvor alle sangtitler står med caps lock, og kun ét nummer når over de tre minutter. Carmon har ting, han skal have sagt, og ingen tid at spilde.
‘Richard Mille’, et af ep’ens stærkeste numre, er nærmest en opvisning i klassiske raptemaer som penge, diamanter og ure – og det med et nærmest messende hook, hvor Carmon manifesterer sin egen storhed. På ‘1997’, et andet højdepunkt, opfordrer han næsten råbende til at »spørg, hva’ der ligger i min mavetask’ / og jeg svarer dig: ’Mer’ end hva’ du ejer’ (bums)« – men i mellem al blæren og selvophøjelsen er der som altid også en dybere historie om en hård baggrund.
Det er de hårde, trap-agtige beats, der fylder mest, men ’Viral’ har et stærkt og anderledes, mere west coast-agtigt beat med en beskidt synthbas og gode melodier.
Måske er netop Carmons intensitet grunden til, at gæsterne Benny Jamz og Stepz på henholdsvis ‘Playstation’ og ‘Deadline’ falder lidt udenfor, for det er som om, de ikke helt matcher Carmons energi. Benny Jamz’ flow er lidt for fladt, og der er noget ved den lidt langsommere og mere eftertænksomme ‘Deadline’, som bare bliver lidt tungt i forhold til ep’ens andre numre. På den anden side bliver det også lidt meget med den hurtigtalende Carmon, hvis stemme altid bevæger sig i nærheden at det aggressive toneleje.
Hans insisterende, 180 i timen-agtige lyd er både hans største styrke, men også det, der gør, at hans musik til tider kan blive næsten monoton (hvad han dog undgår på den relativt korte ’CSKI’).
Heldigvis er calypso-balladen ‘Kompliceret’, en duet med Amna Naseer, en perfekt afslutning, der efter de mange linjer om det hårde gadeliv handler om den umulige opgave at forene et liv i overhalingsbanens overhalingsbane med kærligheden.
De to sangere komplementerer hinanden og får nærmest ghettokærlighed til at lyde som ’Romeo og Julie’. Carmon viser sig som en rapper, der godt ved, at det, han lige har blæret sig med på seks numre, ikke nødvendigvis er det, der skal til. Mens Naseer påpeger, at kærlighed altså ikke kan købes for diamanter og ure: »Jeg’ ligeglad med rollie og ice / hvis ikk’ jeg føler du kæmper for mig, uh baby« synger hun, og hvor er det dejligt endelig at høre en stemme for de kvinder, vi ellers oftest oplever som brudstykker i rapmændenes tekster.
‘CSKI’ ender altså med både at vise Carmon som en sulten, energisk og stærk rapper, men også som en, der forstår, at livet er mere nuanceret end som så.
Kort sagt:
Carmons største styrke på ‘CSKI’ er det energiske flow, og de mange tekster om det hårde og hurtige liv i overhalingsbanen bliver leveret råt og stærkt, inden en glimrende lukker sætter tingene i perspektiv.