The Fall

Man kan finde happy endings de mest uventede steder af og til. Mark E. Smith har fundet en formel, der synes at behage ham vel: Et velspillende ungt band, der kunne være hans uægte sønner, og en lige så ung kone på keyboards. De monotone, bedragerisk simple basriffs spinder veloplagt løs i baggrunden, og Smith finder fortsat på de ondeste og mærkværdigste syrligheder at udspy mod verden.

Nummeret ‘Fall Sound’ holder, hvad det lover. Det inkarnerer bandets gale, indignerede charme gennem 30 år. Samtidig er der blevet plads til nogle sjove skridt væk fra den gængse kurs: ‘Das Boat’ er en excentrisk hyldest til tysk krautrock på over ti minutter, og en af de særeste afstikkere, jeg har hørt fra bandet. Smiths trofækone Eleni Poulou klarer også sin tur ved mikrofonen godt på ‘The Wright Stuff’. Ud fra hendes stemmeføring at dømme kan hun matche sin legendariske husbond i afmålt arrogance.

Denne signatur vil gerne berolige fans, der kender de svage udspils høje, regelmæssige frekvens i kataloget siden The Falls højsommer i midt-80’erne. Studiealbum nummer 26 i rækken er langt fra det makværk, man kunne have frygtet efter to så relativt stærke udspil som de to forrige plader. Måske livet langt om længe er ved at falde på plads for den ellers så utilpassede og dystre tungetaler, der for første gang i meget lang tid hermed har lavet hattrick.