KOMMENTAR. Cancel-kulturen slår til igen! Woke-Hollywood driver rovdrift på alle dem, der formaster sig til at sige deres mening!
Disneys fyring af ’The Mandalorian’-stjernen Gina Carano i sidste uge har fået tusindvis af skuespillerens fans på SoMe-barrikaderne, hvor de kalder på »retfærdighed« og fordømmer filmlands kyniske knægtelse af konservative stemmer.
I skrivende stund har nær ved 38.000 fans føjet deres navne til en underskriftindsamling for at få Disney til at skifte mening, og Carano selv har indgået en lyn-aftale med det højredrejede medie The Daily Wire om at producere sin egen film. Til Deadline taler skuespilleren om ikke at lade sig kue af »totalitære folkemængder«, alt imens The Daily Wire på Fox News langer ud efter det »autoritære, venstreorienterede Hollywood« og lover at bygge en »Xwing, der vil besejre deres Death Star« sammen med Carano.
Overreaktion eller startskuddet til en idelogisk frihedskamp?
Man kunne sige, at stakkels konservative, kristne Carano, også kendt fra ’Deadpool’ og MMA, er blevet offer for en politisk motiveret svinestreg, der har sat hende fra bestillingen i en af tidens mest populære serier.
Man kunne også sige, at hun har udtrykt så usympatiske holdninger på sine offentlige sociale medier, at hendes børneunderholdningsproducerende arbejdsgiver Disney bare ikke ønsker at fortsætte samarbejdet.
Men hvad er det helt præcis, Carano har gjort, der har stødt Disney på muse-manchetterne såvel som skuespillerens agentur UTA, der ligeledes har vendt hende ryggen?
Kontroverserne har svirret siden sidste år, hvor skuespilleren begyndte at retweete links fra den højreorienterede konspirationsteoretiker Jack Posobiec, skrive opslag, hvori hun opfordrede kirker og butikker til at åbne igen på trods af coronarestriktioner og tweete memes om valgfusk.
Carano postede desuden et meme, der gjorde grin med brugen af masker og blev beskyldt for at være transfobisk, da hun føjede pronomen-beskrivelsen »beep/bop/boop« til sin Twitter-profil i stedet for »she/her/hers«. Carano afviste anklagen, men indrømmede senere, at samtaler med ’Mandalorian’-kollegaen Pedro Pascal, hvis søster er transkønnet, havde hjulpet hende med at forstå, hvorfor det betyder meget for transpersoner at skrive pronomener i deres Twitter-bios.
»Jeg vidste det ikke før, men det gør jeg nu«, skrev Carano i et tweet, som hun dog siden har slettet igen.
I november oprettede Carano en profil på det højreorienterede sociale medie Parler og opfordrede på Twitter sine fans til at følge med (det var også på Parler, at flere Trump-støtter planlagde angrebet på kongressen i januar, hvorfor Apple og Google har fjernet mediet fra deres app-stores), men den sidste dråbe for Disney blev et TikTok-opslag, der sammenlignede kritikken af højreorienterede stemmer med, hvordan jøderne blev behandlet under Nazi-Tyskland:
»Jøder blev ikke tæsket i gaderne af Nazi-soldater, men af deres naboer… selv af børn. Fordi historien bliver redigeret, ved de fleste mennesker i dag ikke, at grunden til, at Nazi-soldaterne så nemt kunne indfange tusindvis af jøder, var, at regeringen først havde fået jødernes egne naboer til at hade dem bare for at være jøder. Hvordan er det anderledes fra at hade nogen for deres politiske holdninger?«, skrev Carano.
Et voila: Et styks fyreseddel fra Disney og Lucasfilm, der udtalte, at der ikke er nogen planer om et fremtidigt samarbejde med Carano, og at »hendes opslag på de sociale medier, der nedgør folk baseret på deres kulturelle og religiøse identiteter, er afskyelige og uacceptable«.
Det personlige brand
Er det en menneskeret at arbejde for Disney? Nope.
Har arbejdsgivere igennem historien fyret medarbejdere for kontroversielle udtalelser, længe før nogen fandt på at forme ordet »woke-diktatur«? Jeps.
For ikke så forfærdeligt mange årtier siden var det en meget dårlig idé for skuespillere og instruktører at skilte med, at man var homoseksuel, hvis man ville gøre sig håb om en mainstreamkarriere i Hollywood. Om man var racist, kvindefjendsk, antisemitisk, homofobisk eller konspirationsteoretiker var mindre vigtigt, hvis da ikke ofte fuldstændigt ligegyldigt.
I dag er det en meget dårlig idé for skuespillere og instruktører at tweete racistiske, kvindefjendske, antisemitiske, homofobiske eller konspirationsteoretiske holdninger, hvis man vil gøre sig håb om en mainstreamkarriere.
Langt de fleste vil nok mene, at underholdningsindustrien har udviklet sig til det bedre: Man vælger ikke sit køn eller seksualitet, men man vælger, om man vil tweete, at andres køn og seksualitet er latterlig.
Og stifterne af pro-Carona-underskriftsindsamlingen går galt af Hollywood-stjernernes forretningsmodel anno 2021, når de skriver følgende i ’borgerforslagets’ beskrivelse:
»Endnu engang er en elsket skuespillerinde blevet fyret for at sige sin mening. Den her underskriftindsamling er til cheferne hos Disney. Vil I ikke nok bare holde politik ude af branchen og komme videre?«
Forespørgslen burde rettes til Carano og ikke Disney, for det er hende, der skulle have ladet politikken blive bag ligusterhækken i Beverly Hills.
Carano vil gerne få det til at se ud, som om alle og enhver kan blive ramt af »cancel-kultur«. Men hun er ikke menigmand på gaden: Hun er en Hollywood-stjerne, hvis offentlige brand er hendes forretning.
Og man kan ikke på den ene side lukrere på at være et verdenskendt brand, der lever af at indgå aftaler med andre brands, og samtidig insistere på at blive behandlet som Fru Jensen fra købmanden, når man lufter kontroversielle holdninger via firmaets offentlige Twitter-konto, der ikke falder i god jord hos samarbejdspartnerne.
For det er jo det, Caranos, såvel som alle andre store Hollywood-kendissers selvvalgt offentlige sociale medier er:
En integreret del af forretningen.
At forsøge at påstå andet anno 2021 er bundnaivt, som også ‘Black Panther’-stjernen Letitia Wright og ‘Mulan’-hovedrollen Liu Yifei hver især har mærket:
Førstnævnte delte i 2020 en video, hvori en engelsk politiker tog afstand fra coronavacciner og nedgjorde transkønnede, mens Yifei i 2019 udtrykte sin støtte til Hongkongs politi, der slog ned på borgerrettighedsaktivister. Efter kritik slettede Wright sin officielle Twitter-konto, mens Yifei meddelte, at hun ikke havde tænkt sig at kommentere på politiske emner igen.
Det havde de ikke behøvet – de kunne have valgt at bryde forretningsforbindelsen til Disney og fremadrettet postet, hvad end de synes, ville booste deres brands i forhold til nye samarbejder. Men det gjorde de ikke.
Hvad vi almene seere som privatpersoner så måtte mene om eventuelle dobbeltstandarder og øvrige tvivlsomme forretningsrelationer fra Disneys side, det er sagen uvedkommende.
»Vi«-talerne
Siger du som forretningsdrivende ja til et job hos Disney, så indgår dit brand i et arbejdsforhold med Disneys brand.
Det er op til dig, ejeren af det personlige brand, at overveje på forhånd, om det er et godt match og ikke efterfølgende påstå, når forholdet er gået skævt, fordi din ‘markedsføringsstrategi’ strider imod alt, hvad din arbejdsgiver står for udadtil, at du pludselig bliver trynet af en diktatorisk overmagt.
Jeg tror ikke, at Carano er synderligt naiv. Men hun er gal og forurettet.
Det er ikke fedt at blive fyret fra et drømmejob, og det er nemmere at slikke sårene, hvis man kan være forurettet i et fællesskab. Ergo taler skuespilleren nu i »vi«-opråb og gør dermed brug af samme form for ’grupperetorik’, der også blev Trumps signatur, når han fra sin absurd privilegerede platform foregav at være 100 procent in sync med arbejderklassens Average Joe, for at få sin vilje igennem.
»Vi« vil ikke forholde os tave. »Vi« vil ikke finde os i, at Hollywood knægter vores holdninger. »Vi« siger nej til, at politik og underholdning blandes sammen.
Alt for ikke at stå alene ude i kulden og flagre med fyresedlen, og således lyder det fra Carano til Deadline:
»Jeg sender et direkte budskab om håb til alle, der lever i frygt for ‘cancellation’ af den totalitære folkemængde. Jeg er kun lige begyndt at bruge min stemme, som nu er mere fri end nogensinde, og jeg håber, at den inspirerer andre til at gøre det samme. De kan ikke cancle os, hvis vi ikke lader dem gøre det«.
Hvortil får man bare lyst til at svare:
Kære Gina Carano, du er ikke blevet »aflyst«. Faktisk kan ingen blive »aflyst«. Hvorfor? Fordi det er et Bamse og Kylling-udtryk, der ikke betyder en dyt.
Sammen med The Daily Wire vil Carano nu spinde et narrativ om, at konservative over en bred kam får mundkurv på af en »totalitær« kultur, der ikke giver plads til »forskelligheder« og »ytringsfrihed«. Men 38-årige Carano, som har begået sig i underholdningsindustrien i årevis, er ikke noget offer.
Lige nu lyder hun mest af alt bare som en fyret hykler.