Nerina Pallot

Nerina Pallot er klar med sit andet album – igen. Efter udgivelse på eget selskab er der nu blevet flyttet om på sange og arrangementer, og lykken prøves atter på nyt selskab; hvilket nok skal vise sig umagen værd. Antikrigssangen ‘Everybody’s Gone To War’ har allerede været Ugens Uundgåelige på P3, og en lignende skæbne kunne snildt overgå flere af albummets sange. Fra de bløde ballader til den spidse pens skarpe rockinficerede røst smyger Pallots stemme sig nemlig indbydende om lytteren.

Pallot læner sig behageligt op ad alle tiders selvstændige kvinder i sit udtryk. Fra Carole King og Joni Mitchell til Fiona Apple og Tori Amos agerer de pejlemærker albummet igennem.
Enkelte gange bliver inspirationen lige lovlig fremtrædende, men generelt formår de indbydende melodier at bibeholde deres først og fremmest eget udtryk.

Størstedelen af numrene er smægtende popballader med piano og akustisk guitar, som eksempelvis den sødmefyldte ‘Mr King’, mens de resterende sange skubber tempoet i vejret med elektriske guitarer og en dybere lyd. Kendetegnende for alle numre er dog en lige lovlig velsleben produktion. For nok har Pallot noget på hjerte, men i sit livtag med materialet ender det som oftest ud med et lille tjat med fløjlshandsken frem for den lussing, der eller kunne være lagt op til. Produktionen er simpelthen for poleret, og personligheden forsvinder ned i den pæne polstring trods et ellers vedkommende materiale.