’Ginny & Georgia’: Populær Netflix-serie efterlader ikke meget til fantasien

»For a woman, life is a battle. And beauty is a goddamn machine gun«, lyder det fra den unge og sexede mor, Georgia (Brianne Howey). Og som datteren Ginny (Antonia Gentry) konstaterer: »If beauty is a weapon, then Georgia has always been locked and loaded«.

Georgia er i den grad iklædt en stor portion sexappeal som et vitalt våben gennem dramakomedieserien ’Ginny & Georgia’, der de seneste par uger har hersket som den mest sete Netflix-titel i Danmark.

Plottet er nærmest identisk med ’Gilmore Girls’ – Georgia proklamerer endda selv: »We’re like the Gilmore Girls but with bigger boobs«, en replik, der er sigende for seriens meget lidt subtile stil.

Fortællingen inviterer os ind i både mors og datters liv. Vi følger teenagernes små og store dramaer i de velkendte rammer på en amerikansk highschool, og vi indvies i forældrenes forstadsintriger, der ulmer bag de velfriserede grønne forhaver.

Georgia er blevet enke og har arvet en stor sum penge fra den noget ældre Kenny, som angiveligt døde af hjertestop. For arven har hun erhvervet sig et stort hus i den polerede rigmandsforstad Wellsbury, hvor hun, datteren Ginny og sønnen Austin (Diesel La Torraca) skal etablere sig på ny.

Det er ikke første gang, familien river rødderne op, og børnene er ulykkeligt vant til nomadetilværelsen. De får derfor moren til at forsikre dem om, at det bliver anderledes denne gang, og at der ikke kommer en ny mand ind i billedet. Det skal dog snart vise sig at blive en udfordring.

Ligeledes er arven fra eksmanden ikke ligefrem en problemfri affære, og Georgia må ty til lyssky metoder, mens konfrontationer med fortidens hemmeligheder står i kø.

Georgia er den kække og upassende mor, der synger med på Shaggys ’It wasn’t me’ med sin niårige søn og indvier sin blot syvårige datter ind i seksualitetens magtspil: Mænd vil have sex, og du bør sikre dig enten magt eller lidenskab til gengæld.

Men Georgia er også en mærket kvinde: ubehagelig barndom med en mor bedøvet af afhængighed og en voldelig og incestuøs papfar. Gennem tilbageblik bliver det tydeligt, hvad Georgia flygter fra, og hvad der ligger bag hendes forføriske maskerade.

Hendes skæbne synes næsten for alvorstung til formatet, og hendes karakter fremstår overdrevet med det gennemtænkte dobbeltspil og den velsmurte sydstatsdialekt. Ginny, derimod, føler sig ikke spor attraktiv. Hun er fremmedgjort over for sin mors iøjnefaldende femininitet og længes efter sin far, den omrejsende fotograf, Zion (Nathan Mitchell).

Men til trods for sine usikkerheder er hun rap i kæften og ikke så lidt handlekraftig. I sin første time på den nye skole anfægter hun engelsklærerens pensum, der hovedsageligt består af hvide mænd, og hendes flabede mod bringer hende ind i varmen hos et trekløver af veninder og sikrer hende en af de populære drenges opmærksomhed.

’Ginny & Georgia’ har momentvis forfriskende sekvenser, som når den hede kemi mellem Ginny og den mystiske nabodreng Marcus (som selvfølgelig kravler ind ad Ginnys vindue) hurtigt forløses, men i akavet, usikker og jomfruelig sex.

Lige så forfriskende er det, at en af de bærende karakterer, Maxine (Sarah Waisglass), er stolt erklæret lesbisk, ganske uden at være hverken kikset, ’drenget’ eller udenfor – hun hviler blot i sin forkærlighed for musicals og Bob Fosse. Serien præsenterer på den måde en ny highschool-virkelighed, hvor det er cool at performe et fødselsdagsstepnummer for sin kæreste, og det er lige så cool at være klog. Og de populærkulturelle referencer er talrige. Når de fungerer, står de som småironiske refleksioner over genrens udvikling og de skiftende tider.

Samtidig udgør de mange teenageproblemer en lovlig velkendt fortælling. Serien er rig på fortærskede stereotyper fra talrige amerikanske ungdomsuniverser. Den hede, men forbudte affære, klikeintriger i pigekredsen og kropslige usikkerheder, som fremprovokeres af kampen om drengenes opmærksomhed og bekræftelse. Også portrættet af Marcus (Felix Mallard), som ryger sig skæv og emmer af sexet apati, er indbegrebet af den notoriske bad boy.

Alt i alt er ’Ginny & Georgia’ rimeligt bingeable, men den vil også for meget og efterlader ikke meget til fantasien.

Kort sagt:
’Ginny & Georgia’ fungerer som guilty pleasure, men har ikke meget mere at byde på.