New Flesh

Den garvede engelske trio har børstet støvet af sig, leget med den syntetiske gulvbas og rystet et album spækket med dansegulvsvenlige rytmer ud af deres baggypants. En energisk blanding af stramt programmeret dancehall, grime og hiphop, der fænger uden at falde i den store glatte popfælde. Det er festligt og pågående, men mangler generelt originalitet og lider under numre, der minder for meget om hinanden.

New Flesh har eksisteret siden 1990 og er respekteret som nogle af foregangsmændene på den progressive engelske hiphop-scene, der for alvor har fået international opmærksomhed og fodfæste i de senere år. Produceren Part 2, rapperen Juice Aleem og den hurtigsnakkende Toastie Tailor er tydeligt på hjemmebane og har fundet en form, der fint udnytter de to vokalisters forskelligartede stil. Teksterne kredser om typiske ryst-din-røv emner, men forsøger også at gabe over mere seriøse tanker, der løfter albummet op til mere end en glad fest.

Blandt de bedste tracks er ‘Wherever We Go’, der med en ‘Flat Beat’-lignende basgang og opklippet akustisk guitar udgør et oplagt singlehit. ‘Who’s The Daddy?’ er en skarpt leveret reminder om gruppens baggrund som pionerer på den britiske scene, og ‘Trouble’ masserer øregangene med lækkert electro-dub. New Flesh virker som en gruppe, der har fundet frem til et godt ståsted, og de beviser med dette udspil deres berettigelse på en scene i konstant vækst.