1. Thomas Vinterberg nomineret for bedste instruktion
Der er ingen grund til at putte med den – set med danske øjne – så afgjort største nyhed i forbindelse med annonceringen af de Oscarnominerede 2020-21:
Vores egen – ja, man kan godt tillade sig at svælge i sin nationalitet lige i dag! – Thomas Vinterberg hentede en meget overraskende nominering for sin instruktion af ’Druk’ (aka ’Another Round’). En ære som hverken Bille August, Lars von Trier eller Susanne Bier kan blære sig med.
Jeg har set flere eksperter have Vinterberg med som en ’bobler’ i de senere uger, og særligt efter ’Druk’ hentede fire BAFTA-nomineringer forleden, men det var stadigvæk lidt chokerende – på den meget fede måde – at høre Vinterbergs navn råbt op som det første, da vi nåede frem til instruktionskategorien sent i annonceringen.
Vinterbergs nominering bekræfter, at ’Druk’ er noget nær storfavorit til at vinde Oscar’en for bedste internationale film (en kategori, der blandt andet noget overraskende bød på mindre hypede bidrag fra Tunesien og Hongkong).
Den bekræfter også, at lige netop instruktørgrupperingen i Akademiet (der altså vælger de fem nominerede som hele medlemsskaren stemmer om i anden runde) har en forkærlighed for arthouse-film med lidt smallere publikumsappel i det amerikanske (forrige år bød for eksempel på en nominering til polske Pawel Pawlikowski for ’Cold War’ og tidligere har også Michael Haneke været nomineret for ’Amour’).
Og så fik Vinterbergs nominering den betydning, at Aaron Sorkin ikke blev nomineret for ’The Trial of the Chicago 7’. Hvilket bringer os elegant videre til…
2. ’Nomadland’ bekræfter sin favoritstatus – og Chloé Zhao sætter rekord
Aaron Sorkins manglende nominering for instruktion fratog på målstregen ’The Trial of the Chicago 7’ en delt favoritværdighed med ’Nomadland’. På alle andre fronter klarede Sorkins film sig som forventet – den overraskede endda en kende positivt ved at hente en nominering for fotografering – men med den manglende nominering til Sorkin selv for sin instruktion synes ’Nomadland’ at have bestyrket sit kandidatur.
Som den eneste film hentede Chloé Zhaos film om moderne daglejere i en nedbrudt amerikansk økonomi nomineringer på tværs af alle de ’store’ kategorier: film, instruktion, manus, fotografering, klipning og skuespil.
Chloé Zhao står selv for fire af dem, hvorved hun går over i historien som den mest nominerede kvinde ved en enkelt Oscar-uddeling: som producent (bedste film), som instruktør, som forfatter og som klipper!
3. Der blev ikke plads til ’One Night in Miami’ og ’Ma Rainey’s Black Bottom’ for bedste film
Otte film blev nomineret til hovedkategorien, bedste film. Der plejer at være ni, og det kostede et par seriøse bejlere en ellers forventet nominering: Hverken ’One Night in Miami’ eller ’Ma Rainey’s Black Bottom’ hentede nok stemmer til at blive inkluderet, og dermed blev der i stedet plads til film som ’The Father’, ’Sound of Metal’ og ’Judas and the Black Messiah’.
4. ’Mank’ fører feltet – men skuffede alligevel en smule
David Finchers (tør man nævne det: kedsommelige?) kærlighedserklæring til 1940ernes Hollywood – og til ’verdens bedste film’ i særdeleshed – ’Mank’, hentede ti nomineringer, mere end nogen anden film. Men de fem af nomineringerne blev hentet i såkaldte ’below the line’-kategorier, altså tekniske eller håndværksmæssige kategorier.
I den forstand kan man godt hævde, at Finchers film skuffede en smule. Særligt må det have gjort ondt på instruktøren selv, at hans egen far (afdøde Jack Fincher) missede en nominering for bedste originalmanuskript og – endnu mere overraskende – at det ikke lykkedes at bringe en nominering i land for bedste klipning.
De to missede nomineringer i ret vitale kategorier gør ’Mank’ til en outsider i spillet om en Oscar for bedste film den 25. april.
5. Forudsigelige skuespillernomineringer – med én sensationel undtagelse!
De tre af skuespillerkategorierne var lige efter bogen. De fem mest sandsynlige bud i kategorierne for mandlig og kvindelig hovedrolle samt kvindelig birolle løb med nomineringer. Men så til chokket: ’Judas and the Black Messiah’ hentede to nomineringer i kategorien for mandlig birolle: en udvikling, som selv ikke den mest satsede ekspert havde turdet fremhæve som en mulighed.
Én ting er, at Lakeith Stanfield blev nomineret sammen med forhåndsfavoritten Daniel Kaluuya. Noget andet er, at der kan findes gode grunde til at argumentere for, at begge præstationer hører til i hovedrollekategorien. Og når nu det var lykkedes at føre kampagne for Kaluuya i birolle, var det nærmest sensationelt, at Stanfield fandt vej ind i birollekategorien også. Det havde været oplagt om Akademiets medlemmer havde placeret deres stemme på ham i hovedrollekategorien.
Stanfields nominering kostede afdøde Chadwick Boseman (’Da 5 Bloods’) muligheden for at hente en dobbeltnominering (Boseman er jo favorit for ’Ma Rainey’s Black Bottom’ i hovedrollekategorien). Der blev heller ikke plads til Jared Leto (’The Little Things’), der overraskede med Golden Globes- og SAG-nomineringer tidligere på sæsonen. Til gengæld blev der plads til kritikerdarlingen Paul Raci for ’Sound of Metal’.
6. Succes til late-breakers – ’The Father’ og ’Judas and the Black Messiah’
At duoen Stanfield/Kaluuya begge blev nomineret for bedste mandlige birolle, understregede, at annonceringens helt store positive overraskelse var ’Judas and the Black Messiah’, der hentede hele seks nomineringer, hvilket nok var tre eller fire flere, end de fleste havde forventet.
Fem af nomineringerne er endda i store kategorier: bedste film, manus (original), fotografering og altså to for skuespil.
I mine sidste forudsigelser op til nomineringsdagen nævnte jeg netop muligheden for at såkaldte ’late-breakers’, altså film med et sent premieretidspunkt, måske i år kunne overraske positivt, og det viste sig at holde stik, for det var ikke kun ’Judas and the Black Messiah’, der nød godt af at komme fra baghjul, det samme var tilfældet for ’The Father’, der trods en misset PGA-nominering forleden hentede seks nomineringer, herunder nomineringer for film, manus (adapteret), klipning og to for skuespil (Hopkins og Colman).
7. Dobbeltnominering til musikmakkerparret Atticus Ross/Trent Reznor
Det er altid sjovt at hæfte sig ved dobbeltnomineringer i den samme kategori. Tre gange i indeværende årtusinde er det lykkedes John Williams – den mest nominerede nulevende kunstner i Oscarregi – at hente tre dobbeltnomineringer i kategorien for original score (filmmusik) (det gjorde han i 2001, 2005 og 2011).
Men nu er det altså også lykkedes for et fast makkerpar ud i filmmusikmetieren (og med en baggrund i den mere industrielt støjende del af rockmusikken), Atticus Ross og Trent Reznor, at gøre den bedrift efter.
Ross/Reznor blev nomineret for deres musik til ’Soul’ og ’Mank’ – meget fortjent, i øvrigt. Dobbeltnomineringen til de to herrer (der vandt en Oscar i 2010 for ’The Social Network’) betød, at en ellers fast tilbagevendende skikkelse i en kategori, der er kendt for at elske gengangere, Alexandre Desplat (der har opnået 11 nomineringer siden 2006!), ikke blev nomineret i år (for ’Midnight Sky’).
8. Dobbeltnominering til rumænske ’Collective’
Dobbeltnomineret blev holdet bag den rumænske dokumentarfilm ’Collective’ også. Sidste år lykkedes det for første gang nogensinde at få den samme film, makedonske ’Honeyland’, nomineret for både bedste dokumentarfilm og bedste internationale film. Pudsigt nok kunne en anden østeuropæisk dokumentarfilm allerede året efter gentage den bedrift!
Meget fortjent i øvrigt: Gør dig selv den tjeneste at tjekke ’Collective’ ud, hvis du har HBO Nordic. Det er en fremragende film.