HBO’s ‘Sex and the City’-reboot får besøg af en gammel kending

HBO’s ‘Sex and the City’-reboot får besøg af en gammel kending
Sarah Jessica Parker i 'Sex and the City'. (Foto: PR)

Det kommende ‘Sex and the City’-reboot med titlen ‘And Just Like That’ får besøg fra overraskende kant.

Page Six erfarer, at John Corbett, der spillede Aidan i en række sæsoner samt i en bizar birolle i spillefilm nummer to, vender tilbage til franchisen.

HBO har ikke bekræftet castingen, men Corbett udtaler til Page Six: »Jeg kommer til at medvirke i serien«. Skuespilleren kan ikke afsløre, hvor mange af seriens 10 afsnit, han vil medvirke i. Han røber dog, at han regner med, at det bliver »en hel del«.

Det er bemærkelsesværdigt, at forfatterne hiver Aidan-karakteren op af hatten. Andre bærende roller som Samantha Jones og Mr. Big kommer nemlig ikke til at medvirke i serien.

Helt sikkert er det dog, at Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis vender tilbage i deres ikoniske roller. Og de har allieret sig med manusforfattere fra ‘Parks and Recreation’ og ‘Tuca & Bertie’ samt ‘Sex and the City’-veteranen Michael Patrick King.

‘And Just Like That’ forventes at gå i produktion senere på året.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af