Mads Langer

Det er startet godt for dansk musiks nye vidunderdreng, Mads Langer. Ja, sådan er han nærmest udråbt af dele af den danske musikpresse, der har givet ham fremragende live-anmeldelser. Og der er ingen tvivl om, at han kan nogle ting, som mange andre ikke kan.

Debutalbummet lægger i hvert fald fremragende ud med ‘Poem With no Rhyme’, der er en flot skåret popsang, hvor Langers stemme i passager kan fremkalde gåsehud hos lytteren. Umiddelbart efter følger radiohittet ‘Breaking News’, der går i samme spor, men tager skridtet videre med en nærmest klaustrofobisk musikalsk ramme omkring Langers kraftfulde vokal.

Men herefter går det kraftigt ned af bakke. Ingen numre når helt samme højder og forfalder for ofte til kedelig radio- eller metervarepop, der ikke bliver særlig interessant. Der bliver dog gjort flere hæderlige forsøg med blandt andet ‘Twilight’, men det kan ikke redde indtrykket af en plade, der desværre ikke byder på særlig mange højdepunkter efter en hæsblæsende og stærk start.

Det er indiskutabelt, at Mads Langer kan en masse, men det virker ikke helt, som om han tør tage skridtet fuldt ud og fortsætte de stærke popsange, han har bevist, han kan skrive. Der bliver spillet med sikre kort, og det giver måske gehør ved mange radiolyttere, der ikke stiller mange krav til musikken og fred være med det. Men Mads Langer er klart stærkest i de lidt hårdtpumpede sange, og ikke i halvkedelige ballader, hvor ikke engang dramatiske højdepunkter kan redde helhedsindtrykket.