’Minari’: Oscar-hit med Steven Yeun er drømmende og nænsomt
Da Lee Isaac Chungs drama ‘Minari’ om en koreansk-amerikansk familie ved årets Golden Globes blev udelukket fra kategorien for Bedste film, fordi dialogen primært foregår på koreansk, og i stedet vandt prisen for bedste fremmedsprogede film, fik organisationen berettiget kritik.
Filmen er nemlig amerikansk produceret, foregår i USA og er skabt af et flertal af amerikanere både foran og bag kameraet.
Det er sigende for opfattelsen af, hvad der er ‘amerikansk’, at en immigranthistorie kategoriseres som fremmed. Ikke mindst i tilfældet ‘Minari’, der vitterligt er en film om den amerikanske drøm.
Lee Isaac Chung er søn af koreanske immigranter, og ‘Minari’ er løst baseret på hans opvækst ude på landet i Arkansas i 1980’erne. Filmen følger ægteparret Jacob (Steven Yeun fra ‘Burning’ og ‘The Walking Dead’) og Monica Yi (Han Ye-ri), der nogle år tilbage er immigreret fra Korea til USA for at skabe et bedre liv, og deres to børn, Anne (Noel Cho) og David (charmetrolden Alan Kim), der er født i Californien.
Filmen åbner, da familien ankommer til deres nye hjem på en pløjemark i Arkansas, hvor Jacob drømmer om at dyrke koreanske grøntsager til det voksende koreanske marked. Mest af alt drømmer han om at opbygge sit eget landbrug frem for at knokle i en kyllingefabrik, hvor begge forældre arbejder med at kønsbestemme kyllinger (!). Som Jacob forklarer sønnen David, der ser røgen stige op fra fabrikken, bliver hanekyllingerne kasseret, fordi de smager dårligt og ikke lægger æg.
»Så vi to skal sørge for at gøre os nyttige«, siger han og understreger dermed den byrde, han som mand føler for at forsørge sin familie.
Monica er knap så begejstret for Jacobs vidtløftige planer. »Det her er ikke det, du lovede«, siger hun ved synet af den skurvogn, der udgør deres nye hjem, og skuffelsen og bekymringen lyser ud af hende fra første færd. Hun er ensom i den affolkede landsby uden noget koreansk fællesskab og nervøs for at bo langt fra hospitalet, fordi David har en hjertesygdom. Efter nogle bragende skænderier – hvor børnene rutineret kaster papirflyvere med ordene »Lad være med at skændes« skrevet på ind i stuen – beslutter de som et kompromis, at Monicas mor, Soon-ja (den koreanske filmstjerne Youn Yuh-jung), skal flytte ind for at passe børnene.
Hun ankommer med koreanske chilier og ansjoser, der får Monica til at græde af glæde, og titlens minari-plante, der ligesom familien er en resistent art, som slår stædigt rødder i et nyt miljø. David tager til gengæld ikke vel imod hende. Han synes, hun »lugter af Korea« og ikke er en »rigtig bedstemor«, fordi hun spiller kort, ser brydning på tv og bander frem for at bage småkager.
Men efterhånden udvikler mormor og barnebarn en fælles forståelse. Deres humorprægede forhold med practical jokes og drillerier giver modvægt til filmens seriøse del, der dels handler om konflikten mellem Monica og Jacob – hun vil flytte tilbage til Californien – dels om Jacobs nærmest bibelske kamp for at få sine grøntsager til at gro i den tørre jord med hjælp fra en excentrisk, religiøst fanatisk, men opmuntrende nabo (Will Patton).
Filmens 80’er-kulisse, blide tone og fortælletempo, fotograf Lachlan Milnes solbeskinnede billeder over det åbne land, Emile Mosseri æteriske score og den delvise fortælling fra spilopmageren Davids barnlige perspektiv bidrager til en nostalgisk stemning. Men filmen bliver aldrig sentimental, fordi den i lige så høj grad skildrer udfordringerne ved at kæmpe sig til et værdigt liv og særligt Monicas sorg over at have forladt sit hjemland. Filmen balancerer mellem drømmende magisk realisme og benhård virkelighed med en eftertænksom nænsomhed.
Youn Yuh-jung vandt fortjent en Oscar for sin energiske og fintfølende birollepræstation som den kontante og skælmske, men også kærlige bedstemor. Men hele castet er fremragende. Ikke mindst Steven Yeun, som har udviklet sig til en regulær filmstjerne.
Man følger Jacobs hårdprøvede stolthed og hans splittelse mellem at holde fast i troen på sin drøm og erkende livets barske realiteter med tilbageholdt åndedræt.
Kort sagt:
Lee Isaac Chungs selvbiografiske, Oscar-vindende drama ‘Minari’ er en på én gang drømmende, hjertevarm og usentimental film om en koreansk-amerikansk familie, der kæmper for at udleve deres amerikanske drøm på et landbrug i Arkansas.