(Spoiler-alert: Det afsløres i teksten, hvordan det går parrene undervejs og til sidst, så læs først, når du har set programmet til ende.)
KOMMENTAR. Her er historien om mit livs bedste practical joke.
I en religionstime i 6. klasse skulle min veninde og jeg af uransagelige årsager fremlægge om astrologi. Til sidst i oplægget bad vi folk række hånden op, hvorefter vi delte horoskoper ud efter de forskellige stjernetegn fra 12 sirligt anrettede bunker. Derefter spurgte vi, hvor mange af vores klassekammerater der kunne nikke genkendende til det, de læste. Alle hænder i vejret.
I virkeligheden havde vi stykket en catch all-smøre sammen nede i computerrummet. Alle nikkede genkendende til samme tekst. Sejren gik til skepticismen.
Alligevel sad jeg et halvt afsnit inde i DR’s hypede datingkoncept ‘Matchet på mælkevejen’ og installerede appen Co–star, klar til at blive læst som en åben bog. Co–star, der – udover at lægge dit fødselshoroskop med blot få klik – giver daglige stjernebestemte »do’s and don’ts« (i mit tilfælde: grønt lys for »mellemrumstast, bogmærker og kontrolpunkter«. Rødt for at »spore sine trin bagud«, sige »hvad nu hvis« og »bogstøtter«, hvis du skulle spørge fra nogen).
Hvordan bar ‘Matchet på mælkevejen’ sig ad med det?
Uvidenskabeligt eksperiment
Først og fremmest engagerede jeg mig med liv og sjæl i programmet, det nyeste påfund i en længere række af mere eller mindre vellykkede datingprogrammer:
‘Koden til kærlighed’ og ‘Mit hemmelige match’ med matches baseret på henholdsvis en algoritme og en kærlighedsekspert med phd. i etnologi samt det mindre romantiske, men ligeledes halvvidenskabelige ‘Alphaeksperimentet’, hvis meget banale præmis var, at mennesker har meget tilfælles med dyr.
Allerede før ‘Matchet på mælkevejen’ fik premiere, blev DR kritiseret for at godskrive astrologi som andet end »poppet pseudovidenskab« i en markedsføringstekst, der senere blev trukket tilbage.
Men skal man kunne nyde programmet, skal man være indstillet på en endeløs række af postulater fra start til slut – med dette som et af de første: »Med et fødselshoroskop kan man jo faktisk sige alt. Det ved jeg godt er lidt farligt at sige, men det kan man jo faktisk« lyder det skægt, men også oprigtigt fra astrologieksperterne Amalie Bendixen og Marianne Gellert.
Alligevel er det selv for astroskeptikere værd at se ‘Matchet på mælkevejen’. For hvad det mangler i evidens på ekspertfronten, gør programmet op for som indsigt i kærlighedens op- og nedture. Og for en gangs skyld med kommentatorer, der er skægge at høre på, når de sammenligner deltagerne med gryderetter og romcom-karakterer.
Stjernecast
For ‘Matchet på mælkevejen’ er helt vildt godt castet i begge ende af matchmakingen.
Adrian og Trine er aktive og energiske og spiser tacos med salsa for derefter at danse salsa på deres første date. Med den udfordring at de kan komme til at stråle om kap i længden. Vistnok fordi de begge er ildtegn.
Nikolaj (Jomfru) og Sophie (Vægt) har efter sigende stort romantisk potentiale, hvis ikke perfektionisme og ubeslutsomhed spænder ben for det (det skulle være første gang, den slags blev et problem, jo).
Det slår hurtigt gnister for de jordnære Dinne og Christoffer. Men er det, fordi de er et såkaldt drømmematch som henholdsvis Skytte og Skorpion, eller fordi de går all in fra start og hurtigt opdager, at de deler svære livserfaringer?
Nina og Lukas viser sig ikke at have det store til fælles, som et helgarderet match, der »enten er helt genialt eller helt fatalt«.
Tag selv bord af postulater
Det ville være en underdrivelse at kalde det symptomatisk for programmets såkaldte ekspertudtalelser, at de lige så ofte, som de rammer plet, består af ubegrundede kausalsammenhænge, man næppe ville kunne slippe afsted med i nogen anden sammenhæng.
For sagt på astrosprog lyder forklaringen på, hvorfor den søde super-Vægt (= konfliktsky pleaser) vil have en badboy, at hun har Mars i Skorpionen. Så vil man hellere have ham på motorcyklen end prinsen, forklarer eksperterne. Dylan McKay frem for Brandon Walsh uddybes det. Det er bare den forkerte halvdel af sætningen, der bliver pædagogisk forklaret.
Hvis man har venus i andet hus, er man efter sigende også misundelsesværdigt attraktiv (Har man det i sjette hus, udtrykker man kærlighed i rutiner. Hvilket er mindre effektivt i byen. Har jeg hørt).
Med det sagt hindrer den kontrafaktuelle præmis ikke en åben skildring af moderne kærlighed på godt og ondt. Om det så er, fordi den, man bliver matchet med, er lidt mere ideologisk veganer, end man selv er (eller »vandtegn«, som det hedder i programmet).
For i sidste ende er programmets eksperter gode til at forklare menneskelige mønstre med fantastisk fjollede metaforer, der er langt mere personlige og engagerede at høre på end den generelle leveringsdygtighed i boomer-floskler.
De tager guld hjem i dobbeltkonfekt i stil med »det sårbare derinde kan såres« og »det bløde bløddyr bag den hårde skal«, når det gælder skorpionen Christoffer, der illustrerer for rullende kameraer, hvordan ghosting finder sted.
Men det gør samtidig ondt at se dem, der går med knækkede nakker ud af projektet og muligvis føler sig taget lidt ved næsen af ’eksperimentet’s validitet.
Alt er muligt for den, som tror
Jeg vil vove den påstand, at vi ser datingprogrammer af nogle af de samme grunde, som vi læser horoskoper. For at blive bekræftet i, at vi ikke er de eneste, der er på en bestemt måde. Genkende ting, man selv oplever gå godt eller galt i kærligheden hos andre. Indgå i en form for fælles system.
Tro på deviser om, at hvis man byder kærligheden indenfor (a.k.a sætter nogle fede LED-lys op i sin lejlighed, som søde Nikolaj fra Aalborg), skal den nok dukke op.
Man åbner sig op over for analyse. Hvilket de modige deltagere, der skaber et så seværdigt program, gør, netop fordi de alle går ind til eksperimentet med personlighederne uden på tøjet.
‘Matchet på mælkevejen’ lykkes på den måde utroligt godt med at vise, hvorfor astrologien kan være et rart sted at gå hen for at kigge indad.
Selv de deltagere, som af eksperterne udtalt skønner at stille sig skeptiske over for astrologien, reflekterer i sidste ende over deres matches. Og Marianne Gellert og Amalie Bendixen vender anerkendende den anden kind til ved tanken om, at nogle af deltagerne muligvis slet ikke tror på astrologien. Alt er muligt for den, der tror, som det står i biblen.
I sidste ende er der ingen af programmets matches, der holder. Er det så astrologiens skyld, eller er det rene tilfældigheder?
Ja.