’Intet’: Dansk ungdomsfilm er mørk, intens og tankevækkende
Det kan være et hårdt mærkat at få på sig at være et »hovedværk i folkeskolens ældste klasser«. Det er sådan, produktionen præsenterer Janne Tellers roman ’Intet’, som de har baseret denne ungdomsfilm på.
For ligesom Helle Helle rimer på afgangseksamen for alle os, der gik i folkeskole i 00’erne og 10’erne, er ’Intet’ synonym med ræk-hånden-op-diskussioner om, hvad hovedpersonens tanker og årstidernes skiften egentlig betyder. Ironisk som det er, når romanen lige netop handler om unge mennesker, der leder efter »betydningen«, og hvor det sidste sted, det kunne falde dem ind at lede, er i folkeskolen.
Men folkeskolemærkatet må ikke afskrække nogen fra at læse eller se ’Intet’. For det er en intelligent fortælling om at være ung og for første gang mærke tunge tanker om, hvad der egentlig er meningen med det hele, når vi alligevel alle sammen skal dø en dag. Og nu er det også en alvorlig, velspillet og medrivende film, der rammende flytter bogens temaer ind i en 2022-kontekst.
Agnes og hendes klassekammerater er lige startet i 8. klasse. Det betyder studievejledning, uddannelsesplaner og skemaer, der skal udfyldes med deres »største styrker« og ønsker for fremtiden. Hvorfor? »Det er et krav fra uddannelsessystemet« lyder det fra lærer Eskildsen (en perfekt clueless Peter Gantzler).
»Vi vidste alle sammen, at vi skulle blive til noget for at blive til nogen«, formulerer Agnes det i en voiceover.
Men den forklaring er der én af eleverne, Pierre-Anthon, der ikke køber. Ifølge ham er ikke alene skemaer og skole ligegyldigt og meningsløst, men det er livet også, og lige meget hvad vi gør, kommer vi til at bruge den smule af vores liv, hvor vi ikke sover, spiser eller gøre rent, på at søge andres anerkendelse.
I en form for demonstration af meningsløsheden flytter han op i et træ og råber sine budskaber ned til de andre:
»Vi er alle kopier af kopier! Vi skal alligevel dø lige om lidt!«
Det vil Agnes, Sofie og resten af 8.A ikke finde sig i. De vil bevise, at der er mening – de skal bare lige finde den. Én efter én udfordrer de hinanden til at aflevere det, der har mening for dem. Et par sko bliver til en hamster. Så et bedetæppe. Så en mødom.
Tellers roman er provokerende i sig selv, og det er der ikke skruet ned for i filmatiseringen. Det er sjældent, man ser danske ungdomsfilm, der tør går så langt, når det kommer til sex og vold og samtidig balancere nogle mørke temaer og intense psykologiske dynamikker. Den går fuld ’Fluernes herre’, når klassekammeraterne rotter sig sammen mod hinanden, så ingen slipper for at give noget meningsfuldt til »dyngen«. Takket være nogle talentfulde unge skuespillere og et persongalleri, der opfører sig, taler og bruger deres telefoner på den måde, unge faktisk gør, føles det samtidig troværdigt. En kvalitet, der er meget nødvendig for, at man kan leve sig ind i deres sociale spil.
Med »hvad vil du med dit liv«-spørgeskemaet, referencer til klimakrisen og til de robotter, der alligevel overtager vores arbejde lige om lidt, placerer ’Intet’ solidt sin fortælling i en aktuel verden med de fremtidsudsigter, man som 14-årig vokser op med. Et klogt afsæt, der giver romanens eksistentielle spørgsmål nyt liv, og som også tager 2022’s unge og deres bekymringer alvorligt.
I stedet for bare at være en leg med livets store spørgsmål for provokationernes skyld bliver det en film om nogle meget virkelige, dystre fremtidsudsigter, som man skal finde en eller anden mening i, mens de voksne går rundt med deres småbekymringer og bekræfter alt det, Pierre-Anthon råber fra sit træ.
Det er rart at se en film så forankret i tidligt teenageliv, -tanker og -bekymringer. Der er ikke mange voksne til at tage taletid, og dem, der er, er helt rigtigt totalt til grin eller fuldkommen uforstående.
Selvom ’Intet’ undervejs er en smule ensformig i sit udtryk, er den både mørk og tankevækkende og tager sine unge hovedpersoner mere alvorligt, end man normalt ser i danske ungdomsfilm.
Kort sagt:
’Intet’ er en sjælden dansk ungdomsfilm, der er mørk og intens og tager bekymringerne hos unge anno 2022 alvorligt