’The Terminal List’: Actionserie med Chris Pratt er gribende – efter de første fire-fem timer
Chris Pratt spiller soldaten Jack Ryan, jeg mener Jack Reacher, nej, vent: James Reece, der mister sin enhed af Navy SEALs under et bagholdsangreb i Syrien.
Desværre for Reece er tragedien dog først lige begyndt, da det hurtigt viser sig, at den egentlige krig, han må kæmpe, finder sted blandt egne rækker. Inden længe er han på sporet af en hemmelighed, der kan ende med at koste ham dyrt, og mens listen over konspiratorer bliver længere og længere, hænger Reeces liv i en tyndere og tyndere tråd …
I ét af afsnittene leverer James Reece en næsten 80’er-nostalgisk actionheltereplik, når han til en modstander, han lige har slået ud, vrænger: »Stay off my list!«.
Og i den ånd vil jeg her opremse nogle af de brølere, Amazon Primes seneste soldatbaskerserie begår, som sandsynligvis har figureret på en eller flere af manuskriptforfatternes to-do liste. Havde de blot fulgt Reeces gode råd, havde vi måske siddet med en 6-stjernet anmeldelse nu.
– Plottet kan cirka holde til længden på en spillefilm, så sørg for at strække det ud til otte episoder af en times varighed. Hvis det til tider virker uoverkommeligt, så bare prop en masse drømmesekvenser ind. Publikum vil elske det.
– Forklar på intet tidspunkt, hvorfor Reece tilsyneladende har en bundløs pengepose og endeløse ressourcer. Det er en del af mystikken.
– Hyr Taylor Kitsch som den lidt ligegyldige bedste ven, hvis primære formål er at være Reeces caddie. Der er stadig lidt ’Friday Night Lights’-goodwill tilbage der.
– Når Reece er sammen med familien, skal det til enhver tid virke som en Ikea-reklame set gennem et Instagram filter. Hashtag pictureperfect.
– James Reece er seriens helt – en sand patriot – så han må naturligvis godt likvidere forholdsvis uskyldige lejesoldater på koldblodig manér uden antydningen af moralske kvaler.
– Retorisk spørgsmål: Er der ikke noget drømmende poetisk ved en fugl, der flyver ind i en rude? Vis den scene som flashback så ofte som muligt.
– Hyr Chris Pratt. Han er sjov og charmerende (’Parks and Recreation’, ’Guardians of the Galaxy’), så han kan vel også spille mørk og dyster (?!).
En af Pratts gennembrudsroller på det store lærred var i den Oscar-vindende ’Zero Dark Thirty’, og hans karakter her minder i høj grad om den. Men hvad der fungerede som en bikarakter, fungerer mindre godt som bærende rolle.
James Reece er på grænsen til endimensionel og havde måske fungeret bedre i hænderne på en skuespiller som Jeremy Renner, der både i ’The Hurt Locker’ og senest i ’Mayor of Kingstown’ har vist, at han godt kan være tiltalende, sympatisk og dybt traumatiseret på én gang. Pratt gør det ikke dårligt, for det er begrænset, hvad han har at arbejde med, men man kan ikke undgå at savne en sarkastisk bemærkning eller ti.
Serien tror, den har et mere fængende plot eller en stærkere hovedperson, end den egentlig har, hvorfor den udviser alt for stor tillid til, at seeren har tid og lyst til at sidde stille til selv de mest langsommelige scener.
Men – for der kommer nemlig et men: Hvis man er lidt tålmodig, når Reece for eksempel bruger fem meget lange minutter i en stripklub på at skaffe metadon, eller når man skal se en fugl flyve ind i et vindue for ottende gang, så når man frem til nogle solide spændings- og actionsekvenser, der i sidste ende er ventetiden værd.
Forfatteren Jack Carr, der står bag forlægget, er selv tidligere Navy SEAL, og det er blændende tydeligt, at han har gjort en dyd ud af realismen, og at seriens producenter har gjort ham kunsten efter. Kampscenerne er eksekveret kaotisk, men stilrent, og det føles virkelig, som om man sidder og ser en optagelse af ægte, professionelle soldater, der udfører deres arbejde.
Særligt i episode 5 og 6 får serien lov til at brillere, og jeg synes også, det er værd at blive hængende til klimakset i episode 8. Det er bare en skam, at historien hele tiden tager en powernap, når der endelig er fremdrift.
Kort sagt:
’The Terminal List’ er næsten dobbelt så lang, som den burde være. Kogt ned til fire eller fem gribende, actionfyldte episoder, og så havde det været en rigtig god lørdag aften på sofaen.
Anmeldt på baggrund af hele serien.