KARRIERESKIFT. Han har været Stringer Bell i ’The Wire’ og guden Heimdall i ’Thor’ – og han er blevet kåret til både verdens mest sexede mand i ’People’ og en af jordens mest indflydelsesrige mennesker i ’Time’.
Men det, Idris Elba i virkeligheden gerne vil være, er rapper. Eller faktisk bare musiker i det hele taget.
Det virker måske som en lidt mærkværdig ambition at have for en så absurd succesfuld skuespiller som ham. Men hjertet er nu engang en egenrådig muskel. Og Elbas banker kun for musikken.
Allerede i 2013 annoncerede han i et interview med Evening Standard, at han ville lægge fokus på musikken. Men skuespillet blev tydeligvis ved med at pull him back in. I 2014 sukkede han til The Guardian: »Min musik er mere sandfærdig end mit skuespil«.
Senest har den 49-årige skuespiller (og musiker!) i et interview hos Vanity Fair annonceret, at han vil »træde tilbage fra skuespillet« for at fokusere på musik. Og denne gang er det alvor.
I interviewet (fra februar 2022) beskriver Idris Elba den hidtidige balancegang mellem skuespil og musik med det, der kun kan beskrives som en punchline: »Det har været som at forsøge at lave en soufflé samtidig med at bygge en murstensvæg«.
Umuligt, mener han. Det har været umuligt!
Derfor har Elba altså nu tilsidesat souffléen, der var hans filmkarriere, for at fokusere på musikkens mursten. Eller er det mon musikken, der er en soufflé? Uanset hvad: Nu er der fokus på karrieren som musiker og pladeselskabet 7Wallace.
»Nu har jeg truffet mit valg – og fundet fred«, lyder en næsten ’The Wire’-dramatisk replik i Vanity Fair-artiklen.
Den nye karrierevej har – set med danske briller – for nylig taget en interessant drejning. Idris Elba har nemlig signet danske Phlake på sit pladeselskab.
Jep! Simpelthen. Phlake!
Den havde vi ikke set komme, men verden er et fascinerende og uforudsigeligt sted, og det her nye samarbejde giver os nu den perfekte undskyldning for at se lidt nærmere på Idris Elbas årelange fascination af musikbranchen. Det har nemlig været en yderst mærkværdig rejse.
»Den dårligste rapper, jeg har mødt«
Idris Elba startede tidligt. Som 14-årig hjalp han (ifølge et interview hos Mixmag) sin onkel med at være bryllups-dj, og som 19-årig var han natklub-dj under navnet Big Driis. Derefter var han dj på piratradiostationen Climax FM.
Så kom en astronomisk succesfuld skuespillerkarriere i vejen – souffléen, du husker nok – men faktisk har Idris Elba løbende holdt musikken ved lige.
I 2007 dukkede han op med lidt spoken word på Jay-Z-albummet ’American Gangster’ (opkaldt efter filmen, Elba var med i), og i 2010 kom solo-ep’en ‘High Class Problems, Vol. 1’, der kombinerede old school-rap med reggae og jazz. Der var beats af etablerede navne som Pete Rock og 9th Wonder, men ikke meget rap: Elba foretrak at synge. Måske følte han sig ikke helt klar til at springe ud som rapper.
Det kunne jo hurtigt ende pinligt, forstår man. Hvilket det jo også gjorde en enkelt gang med den her næsten ubegribeligt dårlige freestyle hos talkshow-værten Jonathan Ross, der ender med, at værten udbryder: »Du er den dårligste rapper, jeg nogensinde har mødt, og jeg har interviewet Vanilla Ice!«.
Yikes. Burn.
Den episode stoppede dog ikke Idris Elbas musikalske ambitioner.
I 2015 spillede han til Glastonbury og varmede op for Madonna, mens han på rapfronten lagde et vers på remixet af Skeptas ’Shutdown’, var feature på en Macklemore-sang og gæstede Wiley-hittet ’Boasty’. 2015 var også året, hvor han startede pladeselskabet 7Wallace.
Sidst i 2010’erne har Elba også spillet dj-job til Coachella og til Meghan Markle og Prins Harrys bryllup. Sådan lidt full circle-agtigt i forhold til starten som bryllups-dj.
Hvis du vil have Big Driis’ opskrift til et godt set, har han i øvrigt afsløret den hos Complex: »Jeg skifter mellem klassikere, som folk kender, og nyere sange, som jeg ved kommer til at blive klassikere«.
Kun klassikere: Genial strategi! Det er nok derfor, han får lov til at spille for de royale.
Okay, realistisk set er en del af ovenstående jobs nok mere sjove sidegeschäfter, der lukrerer på multikunstnerens berømte navn. Men Idris Elba har faktisk også udgivet en stribe album med et højere ambitionsniveau.
Er han Khaled eller Kanye?
De seneste år har Idris Elba lavet en række konceptværker, der tager udgangspunkt i hans forskellige film- og serieroller. Et kunstnerisk greb der – sagt som en sidebemærkning – måske ikke er den smarteste måde at få folk til at glemme, at han primært er kendt som skuespiller.
I 2014 lavede Idris Elba et album ved navn ’Mi Mandela’, der handler om dengang, han spillede Nelson Mandela i ’Long Walk To Freedom’. Der er også et album fra 2015 om ’Luther’ (’Murdah Loves Luther’) og et mixtape fra 2019 om filmen ’Yardie’, som han selv instruerede. Og ja: Idris Elba har udtalt, at et ’The Wire’-album er en mulighed for fremtiden.
På mange af de her konceptalbum optræder Elba kun på en brøkdel af sangene – på Mandela-albummet kun på et enkelt nummer, på ’Yardie’ er tallet tre. Han producerer heller ikke musikken, og han er generelt ikke den store musiker, har han udtalt i det førnævnte Guardian-interview.
Der er flere overordnede producere tilknyttet hans projekter som for eksempel den tidligere Kanye-samarbejdspartner Mr. Hudson, der har roret på ’Mi Mandela’. Selv når det kommer til at researche ny musik har Elba »et team, der opdaterer mig på zeitgeisten«, som han har sagt i Complex-interviewet om hans dj-karriere.
Hvilket selvfølgelig rejser spørgsmålet: Hvis Idris Elba hverken synger eller producerer – hvad gør han så? Orkestrerer han det hele ud fra sin egen store vision som en anden Kanye? Eller er han mere en DJ Khaled, der ringer til sine venner og får dem til at løfte det tunge arbejde?
Den sydafrikanske musiker Spoek Mathambo, der også var en form for A&R på ’Mi Mandela’, har beskrevet processen sådan her i The Guardian-artiklen: »Der var folk, der arbejdede på forskellige sange i forskellige studier, og Idris fandt på temaer og lavede beats og kommunikerede med bandet, vi havde sammensat«. I samme artikel lægger Elba selv vægt på, at han havde »dybe samtaler« med musikerne.
Det virker altså i det store hele som om, Idris Elba har en form for generel idé omkring et projekt, og så er der et større hold, der udfører de konkrete sange. Mens Elba selv bidrager med vibes i form af temaer og samtaler.
Men nu er der jo indledt en ny æra for den musikalske skuespiller. 2022 er året, hvor musikfantasien skal blive til virkelighed. »We ain’t gotta dream no more, man«, som Elba-karakteren Stringer Bell siger i ‘The Wire’, lige før det hele går fuldstændig galt.
Drømmenes år
Idris Elba har prøvet lidt af hvert i 2022.
Han har udgivet en ep med hyggelig poprock sammen med australske Lime Cordiale (vi kender dem heller ikke), rappet bil-lyde på den bombastiske ’Vroom’ fra ’Gran Turismo 7’-soundtracket og senest udgivet to EDM-sange (‘Body Shots’, ‘Walk of Shame’), antageligvis inspireret af hans mange dj-job på Ibiza denne sommer.
Ingen af de numre har været vildt succesfulde.
Visse af de gakkede, teateragtige sange fra Lime Cordiale-samarbejdet lyder mest af alt som om, Idris Elba stadig er in character som skurkekatten fra katastrofemusicalen ’Cats’. Så måske er dén ep dermed endnu et konceptalbum om en filmrolle?
Festsangene lyder derimod som en næsten 50-årig persons forestilling af, hvad EDM er. Hvilket de jo nok dybest set også er.
Mens musikken altså er, ja, dårlig, er det positive ved alt dette, at Idris Elba følger sit hjerte. Han er ikke bange for at prøve ting af. Eller at blive gjort til grin. Han kaster sig bare ud i det. Det er – det mener jeg! – beundringsværdigt.
Han prøver alt. Intet af det lykkes. Men han har sikkert en fest.
Hvad betyder alt dette så for Phlake?
Man kan i hvert fald konstatere, at en kontrakt med Idris Elba ikke nødvendigvis er en sikker billet til hitlistesucces. Men måske kan danskerne få lov til at være med, når Elba laver det der ’The Wire’-album?
Derudover er Idris Elba jo et navn med gigantisk star power. Han har forbindelserne i orden og udgiver nu Phlakes musik på verdensplan. Det er et stort skub.
Så kan den danske duo sikkert godt leve med, at Elba bruger sine somre på at udgive elendig EDM og udleve sin drøm om at være dj-konge på Ibiza.