’Max Kapacitet’: DR-dokumentar giver et udmærket indblik i krypto, men hvor er de kritiske spørgsmål?
Ligner man et stort spørgsmålstegn, når man hører ord som krypto, minting og NTF’er, vil omdrejningspunktet for P3-dokumentarserien ’Max Kapacitet’ nok ligge fjernt.
Men serien åbner op for en verden, som kan virke uoverskuelig, mens den samtidig nedbryder nogle af de gængse fordomme og samtidig bekræfter andre.
Seriens hovedattraktion er det interessante persongalleri, som den desværre ikke udnytter til fulde. Vi følger fem unge, der hver især forsøger at finde deres plads i den nye kryptovirkelighed, der, siden Bitcoin blev introduceret i 2009, har tonset afsted.
De fem hovedpersoner deler et mål om frihed. Det ses hos de to entreprenører Jonathan og Mikkel, der sammen ejer det sociale medie Intree Club. De vil give forbrugerne mere digital frihed, mens de selv vil være »det største sociale medie om fem år«. Friheden ses også hos idealisten Lenka, der vil ændre verden med sit mystiske krypto-fællesskab, som har til mål at decentralisere valutaen og frigøre bankerne fra magten.
At blive stinkende rig eller få indflydelse via kryptohandel kræver nemlig ingen uddannelse eller socialkapital. Det kræver arbejdstimer og vilje – den moderne udgave af den amerikanske drøm, om man vil.
De to mest interessante krypto-typer – og dem, der har mest på spil, er uden tvivl ’forbrugeren’ og ’den opdagelsesrejsende’, som de bliver kaldt i serien: den unge rebel Frej og dandyen Emil.
Sammen med sin gode kammerat piller 17-årige Frej med biler og motorcykler i en garage, som de har lejet. Han søger ikke frihed fra abstrakte ideer om decentralisering af bankerne eller frihed på digitale medier. Tværtimod. Han vil blot gøre, hvad der passer ham. Om det så er at køre til Rema om aftenen, selvom hans mor ikke vil have det, eller købe en bil for sine egne penge. Eller hænge ud i garagen, selvom hans mor finder det uansvarligt.
Han har et ønske om ikke at være bundet til nogen, da han ikke stoler på andre, som han selv formulerer det. Det er ikke den konstante higen efter rigdom, der driver Frej, men mere ideen om, at kryptohandel kan gøre ham fri fra bekymringer og uafhængig af andre.
Helt omvendt er Emil. Han higer efter rigdom og efter, at andre skal være afhængige af ham. Emil møder vi første gang i Miami, hvor han er taget til en NFT-konference for at komme tættere på drømmen om total uafhængighed af systemet. Frygten for at blive »fanget i et institutionelt loop« skræmmer ham nemlig mere end døden. Han indkapsler den succesjagt, der driver det digitale marked, hvor businessfolk hopper på toget uden helt at vide, hvor toget kører hen, eller hvordan det kommer derhen. Så længe man er med.
Emil fortolker sin succes og frihed til at gøre alt det, som succesfulde mennesker gør: Champagne i badet, mimosaer til morgenmad, dyre ure, fester, flotte jakkesæt og rejecocktails til frokost. Man ved aldrig helt, hvor man har ham, eller om det, han siger, er løgn. Men han snakker for sin syge moster, hvor end han går. Vi følger ham til Miami, til Frederiksværk og til sidst til Zürich: Alle steder forsøger han at sælge sine networkingevner, hvilket på overfladen ser ud til at fungere.
Desværre forløses ingen af de fire historier for alvor trods seriens godt to timer lange samlede spilletid. Især sidder man tilbage med en følelse af, at særligt Frej og Emil har meget mere at byde på, end hvad serien viser.
’Max Kapacitet’ kommer ikke tæt nok på dem og tør ikke holde dem fast i deres følelser eller stille de (kritiske) spørgsmål, som man gerne vil have besvaret.
I sidste ende åbner ’Max Kapacitet’ alt for mange døre, der stadig står på klem, når serien slutter. Inklusive det vigtigste og grundlæggende spørgsmål for serien: Hvorfor ofre så meget for kryptoverdenen og jagten på frihed?
I de fleste tilfælde koster denne jagt på frihed dem sjovt nok den frihed, de søger. Friheden, som man finder i et ærligt venskab, som tilfældet er med Frej. De to entreprenører mister friheden til at bruge tid med dem, de holder af. Og i forsøget på at blive en konge på sit eget skakbræt bliver Emil til en bonde på andres.
Kort sagt:
’Max Kapacitet’ er et udmærket forsøg på at give et indblik i kryptoverdenen, men serien åbner for mange døre, som ikke bliver lukket.