Roskilde Festival har netop offentliggjort intet mindre end 34 nye musiknavne, inklusive artister som Rosalía og Lil Nas X. Men på hvilke scener skal de forskellige kunstnere spille? Og hvornår?
Det har festivalen nu givet et fingerpeg om.
Fordelingen af artisterne på Roskildes i alt 10 scener er ligesom når der skal udtages spillere til en fodboldkamp. Der er de selvfølgelige valg. Og så er der de mere overraskende.
Lil Nas X på Orange kan klart kategoriseres som det selvfølgelige. Det samme kan siges om den brandvarme afrobeats-artist Burna Boy og popstjernen Tove Lo.
Tager vi et kig på Arena ser vi en række af tidens store nye rapnavne som Central Cee og Denzel Curry. Men der er ikke kun internationale navne på scenen: Den danske maskerede rapper D1ma lægger også vejen forbi.
Desuden får Arena besøg af den spanske popstjerne Rosalía og den 22-årige, nigerianske afro-rave-artist Rema.
I det lidt mindre Avalon-telt spiller Sudan Archives, Japanese Breakfast og Soul Glo.
Onsdag 28. juni
Arena: Rema, Queens of the Stone Age, Fever Ray
Torsdag 29. juni
Orange Scene: Lil Nas X, Burna Boy, Tove Lo
Arena: Central Cee, Denzel Curry, Rina Sawayama
Avalon: Soul Glo, Sudan Archives
Fredag 30. juni
Arena: Rosalía
Orange Scene: Blur, Christine and the Queens.
Avalon: Japanese Breakfast
Lørdag 1. juli
Arena: D1ma