Beyoncé har netop annonceret en verdensturné, der rammer Europa til foråret. Faktisk starter verdensstjernen med en koncert i Stockholm den 10. maj.
Derfra går turen til blandt andet Amsterdam, Paris, Køln, Frankfurt, London og … ja, alle andre steder end Danmark, fristes man til at sige.
Derefter rykker turnéen til Nordamerika, hvor Beyoncé spiller koncerter i USA og Canada.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Den omfattende turné kommer, efter at Beyoncé udgav det storroste album ‘Renaissance’ i 2022.
I januar spillede hun en noget kontroversiel koncert i Dubai. Det var hendes første optræden i fire år.